ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER
lørdag 27. juni 2020
ØSTER HURUP: Medlemmer af Als-Øster Hurup Kirkekor markerede forleden, at deres populære leder organist Troels Kold i dag lørdag runder 70 år.

Man havde valgt at synge for fødselaren et par dage før dagen for at det skulle være en overraskelse og for at sikre sig, at han var hjemme.

Et stort antal af de ca 40 medlemmer i koret var mødt op i Strandparken, hvorfra man i samlet trop gik de par hundrede meter op til Lene og Troels Kold hjem på Kystvejen , hvor man gik ind i haven og stemte i.

Troels Kold, der er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium med sang som hovedfag, har fungeret som organist og korleder i de to kystsogne siden 2008. Inden har han blandt andet været leder af Den Jyske Opera.

Ud over at fungere som organist ved de to kirker og leder af det store kor har han også taget initiativ til sommersangsaftnerne på havnen i Øster Hurup, og han har tilrettelagt en række koncerter med kendte kunstnere i kirkerne.

Troels Kold og de sangglade kormedlemmer står også for tilrettelæggelsen og gennemførelse af nytårskoncerter i Multihuset i turistbyen.


Medlemmer af Als-Øster Hurup Kirkekor mødte op i haven hos Troels Kold for ta synge fødselsdagssang (Foto: Stena)
Foto: Stena
ud over sang var der også fysiske gaver til Troels Kold.