ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER
onsdag 24. juni 2020
ALS: Konstitueret leder af Havbakkeskolen i Als, Lars Nørlev, tiltræder 1. august som fastansat leder, oplyser dagtilbuds- og skolechef i Mariagerfjord Kommune Berit Winther.

Lars Nørlev er 31 år, bor i Nøvling, er gift og har tre børn. Han har i tre år været viceleder i Havbakkedistriktet, og har siden 1. marts været konstitueret leder af Havbakkedistriktet. 

Han kommer med en akademisk baggrund og er i øjeblikket ved at tage en diplomuddannelse i ledelse. 

- Det er en stor ære at få mulighed for at arbejde helhedsorienteret med børn, forældre, medarbejdere og lokalsamfund i Havbakkedistriktet. Det bliver også en meget spændende tid, som vi går i møde med byggeri af nyt dagtilbud. Jeg ser frem til at tage hul på arbejdet efter et atypisk forår, siger han.

Han er fuldstændig overbevisende i sit syn på 0-18 års-området. Han formår at se dagtilbud og skole som et samlet område og samtidig inddrage et stærkt lokalsamfund i arbejdet med Havbakkedistriktets fortsatte udvikling. Alt dette mens han har blik for børnenes læring, udvikling og trivsel, siger skolechef Berit Vinther om Lars Nørlev.

Lars Nørlev