ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER
tirsdag 18. februar 2020
ALS: Der gøres i Als forberedelse til en ny omgang Running Dinner, der blev prøvet for første gang med stor succes for nogle få år siden.

I år har man valgt lørdag 21. marts, og arrangementet afvikles på samme måde som tidligere. En række værter skal tage imod gæster, som de ikke kender navnene på, og efterfølgende samles alle, værter og gæster på Als Kro og Badehotel, hvor desserten serveres og der spille op til dans.

Der er nedsat et udvalg, der sørger for fordelingen af gæster, der skal spise forretten hos et værtspar for derefter at gå videre til et nyt værtspar, der serverer hovedretten.

Gæsterne skal betale 125 kr. pr. person, der dækker desserten og musik til dansen. Det er gratis for værterne at deltage i den efterfølgende sammenkomst.

Er man interesseret i at være vært eller gæst kan man henvende sig til Lise Hørbye på tlf/sms 20999140 eller i salon Askepot. Ved tilmeldingen skal man som gæst indbetale de 125 kr. på mobilpay.

Det bliver Kristoffer med K, der spiller op til dans, og dørene på kroen åbnes kl. 22, hvor øvrige gæster også kan deltage, oplyser Running Dinner udvalget.
Ved dte første Running Dinner arrangement var Kirsten og Henning Andreassen blandt andre værtspar.