ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER
lørdag 15. februar 2020
VALSGÅRD: Tønderne, der skal bruges til fastelavnsfesten i Valsgård søndag 23. februar, er klar.
 
Børnene i børnehaven Myretuen i byen har sørget for, at de er festligt malet.

Det er Valsgård Borgerforening, der står for fastelavnsfesten i byens forsamlingshus, og i lighed med tidligere sendte man de rå tønderne til børnehaven, så de små kunne udfolde deres fantasi med malingen.

- Der blev gået til den med pyntningen. Børnene kastede sig over opgaven med stor iver. De fik en hyggelig stund ud af det og en god oplevelse med at kunne hjælpe til med at dekorere tønderne flot, siger formand for borgerforeningen,

Man håber at se mange børn og voksne, først til gudstjeneste i kirken kl. 14 og derefter til tøndeslagning i forsamlingshuset, hvor der også vil være mulighed for at købe kaffe og kage.

Der vil være fastelavnstønderne til både små og store børn, og mødrene får også mulighed for at slå katten af tønden i Valsgård.
Valsgård:
Børnene i Myretuen i Valsgård maler tønderne, der skal bruges til fastelavnsfesten i forsamlingshuset.