ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER
fredag 7. februar 2020
HIMMERLAND:  Der blev fordelt godt en halv mio. kr., da Sparekassen Hobro Fonden holdt årets første bevillingsmøde. 19 projekter modtog støtte.

Vi havde i alt 27 ansøgninger et lille antal, og vi skal tilbage til februarmødet i fjor for at finde et møde med så få ansøgninger. Det normale ligger på mellem 35 og 65, så vi undrer os en smule over, at der ikke er flere foreninger, der udnytter muligheden for at søge om tilskud hos os, siger fondens formand Poul Søndberg, og tilføjer: Måske er omtrådets foreningsliv ikke rigtig kommet i gang efter julepausen.

- Imellem de 27 ansøgninger var der flere utrolig spændende projekter, som vi er glade for at vi kan hjælpe i gang og være med til at støtte, siger formanden og beklager at nogle ikke kan støttes.

Det næste uddelingsmøde er tirsdag 21 april, og her håber man, at der kommer mange ansøgninger.

På det tidspunkt må der være stor aktivitet i foreningslivet, både det udendørs, som er i fuld gang, og det indendørs, som skal i gang med planlægningen af den kommende sæson. Vi har da også allerede modtaget fire ansøgninger til næste bevillingsmøde, siger Poul Søndberg.

Ved februar-uddelingen var det  Klejtrup Friluftsbad, der modtog det største beløb, 125.000 kr. til to projekter. Der var tre donationer på under en halv snes tusinde kroner

Fondens bestyrelse konstituered4e sig også på årets første bevillingsmøde. Poul Søndberg fortsætter som formand, og Per Norup Olesen fortsætter som næstformand. Man måtte ved årsskiftet sige farvel til  Bent Bjørn Nielsen, der faldt for aldersgrænsen. Det er ikke afgjort hvem der skal erstatte ham..

Ved februar-uddelingen blev følgende betænkt med donationer:

Legepladsudvalget, Kvorning Forsamlingshus: 25.118 kr.
Rud Thygesen Arkivet: 31.500 kr.
TMG Fodbold: 50.000 kr.
Hadsund Museumsforening og Lokalhistorisk Arkiv: 10.000 kr.
Hadsund Badmintonklub: 25.000 kr.
IF Trojka, Hammershøj: 60.000 kr.
Danske Seniorer Hobro og Mariager Pensionistforening: 18.300 kr.
Red Barnet Mariagerfjord Lokalforening: 16.000 kr.
Oue Idræt & Kultur: 30.000 kr.
Hadsund Kirkes Gospelkor "Spirits of Joy": 12.000 kr.
Terndrup Blenstrup Bælum Seniorer: 6.000 kr.
IK Skovbakken Håndbold: 20.000 kr.
Mariagerfjord kunstforening: 15.000 kr.
Vorning Borger- og Kulturhus: 4.000 kr.
Røde Kors Hobro Afdeling: 4.000 kr.
Klejtrup Friluftsbad: 125.000 kr.
Amatørteatret Fyrkatspillet: 10.000 kr.
IK Rosendal Fodbold: 45.000 kr.
Motion og Samvær for kræftramte, Nørager: 8.800 kr.


Sct. Georgs Gilderne i Hobro har fået 62.500 kr.. Poul Søndberg (tv.) overrækker beviset til Frede Mortensen og Svenning Christensen.