LANDSNYHEDER
torsdag  5. december 2019
Fopto: Privat
HELE LANDET: Det er efterhånden en sjældenhed at se en tankvogn med fy-ringsolie på en dansk villavej. I 2010 blev 340.733 parcelhuse, rækkehuse og lejligheder opvarmet med et traditionelt oliefyr, mens tallet i 2019 ligger på 213.258. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistiks database, som ejendoms-mæglerkæden Nybolig har analyseret.
 
Mens mere end 120.000 oliefyr er blevet pillet ned de sidste syv år, har boligej-erne i stedet valgt enten fjernvarme, naturgas eller varmepumpe som ny op-varmningskilde.
 
-Udviklingen er i tråd med de politiske ambitioner om en 70 pct. reduktion inden 2030. Men den bekræftes også af de tilbagemeldinger, vi får fra dem, der hand-ler bolig hos os. Der er klart kommet en øget bevidsthed på energi og klima, hvor oliefyret ikke står øverst på ønskelisten, siger Peter J. Mattsen, der er di-rektør i Nybolig.
 
Udover at det er besværligt at være oliefyrsejer, fordi man helt konkret skal hus-ke at fylde sin olietank op, kan udviklingen også forklares med et øget fokus på de faste boligudgifter.
 
-En af de økonomiske skruer, man kan dreje på ud over valget af lån, er bolig-ens energiforbrug. Enten kan man efterisolere sin bolig, hvilket mange også har gjort, eller også kan man investere i en ny og på lang sigt billigere opvarmnings-kilde. Og her vil oliefyret ofte få dødsstødet, fordi varmepumper, fjernvarme, jordvarme og gasfyr er billigere i drift end gamle oliefyr, siger Peter J. Mattsen.
 
Ligesom det er hipt og miljørigtigt at køre elbil, er der blandt boligejere også kommet mere opmærksomhed på opvarmningsformen.
 
-Det er ikke særlig cool at have et oliefyr. Hvor der ikke er reelle alternativer til fly, hvis man skal rejse oversøisk, er det til gengæld muligt i sin bolig at træffe nogle aktive klimavalg, og vi tror, at mange har det bedre med at fortælle, at de har jordvarme eller varmepumpe end et gammelt osende oliefyr, siger Peter J. Mattsen.