LOKALE NYHEDER
mandag  25. november 2019
Foto: Privat
ALS: Frivillige kræfter sørgede lørdag for, at Als blev pyntet til jul, op til søndagens store julemarked i Als Hallen, og det meste var tændt, da de sidste gæster forlod markedet i hallen.

Der er blevet ophængt lysranker bag gadekæret Flouen og på rækværket omkring.

Desuden er er ophængt juleudsmykning med lys i lysmasterne på Hadsundvej, Øster Hurupvej og Helberskovvej. Der var premiere på denne udsmykning sidste år, hvor nuværende udsmykning afløste de røde og hvide plastikhjerter og stjerner.

Som de seneste år bliver det paraplyen på Springvandspladser, der skal gøre det ud for byens "juletræ". Paraplyen er dækket med små lysdioder, men det lykkedes dog ikke at få lys på op til søndagen. men julemåneden indledes også først den kommende søndag.
Lørdag blev der arbejdet med at rigge julebelysningen til. Her på paraplyen på Springvandspladsen.