ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER
torsdag 19. marts 2020
ALS:  To store arrangementer, der ville involvere adskillige mennesker i Als og omegn, Running Dinner og Running Business, er aflyst.

Running Dinner var planlagt gennemført lørdag 21. marts, og aftalerne vedrørende værter og gæster var i store træk på plads, men coronavirussen er kommet i vejen. Der er endnu ikke taget stilling til hvornår, et eventuelt nyt arrangement skal finde sted.

Også Running Business er taget af plakaten, oplyser Jeanette Dalsgaard Andersen. Et arrangement, man prøvede første gang i 2019. Det blev en succes, og derfor tilrettelagt man en ny omgang i indeværende år, men dette arrangement er altså aflyst.

Sidste år havde en række virksomheder og forretninger stillet sig til rådighed, således interesserede kunne komme ind bag "disken", se og høre hvordan dagligdagen er på stedet for medarbejdere og indehaver.

Både Running Dinner og Running Business vil kræve ny forberedelse og aftaler, når de eventuelt skal gentages.
Running Dinner-arrangementet er aflyst.