ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER
søndag  15. marts 2020
HADSUND: Inner Wheel Hadsund satser på, at en foredragsaften med Mathis Huse på Færgekroen i Hadsund Syd kan gennemføres i april måned næste år.

Foredraget var ellers planlagt til onsdag 15. april i år, men på grund af Corona-smittefaren har Inner Wheel valgt at aflyse.

Mange i området havde ellers sat næsen op efter en tur med Mathis Huse og Siriuspatruljen. Foredragsholderen er kendt i Nordjylland for sine spændende og medrivende foredrag.

- Det er et møde, der har været stor forberedelse til, og som klubben har set frem til med glæde, men det gælder i denne usikre og skræmmende tid først og fremmest om at skærme hinanden og andre mod unødige risici for at blive udsat for smitte med coronavirus. Især har vi et ansvar for at passe godt på den gruppe af mennesker, som virussen kan være virkelig farlig for, siger klubbens præsident bente Carpentier.
Inner Wheel i Hadsund håber, at foredrgsaftenen med Mathis Huse kan gennemføres i april 2021