ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER
fredag  13. marts 2020
HELBERSKOV: Helberskov Vandværks generalforsamling søndag 22. marts om formiddagen i forsamlingshuset Thulstedhus er aflyst.

Den plejer normalt at samle adskillige mennesker, fastboende og et repræsentativt udsnit af de sommerhusejere i området, som får leveret vand fra Helberskov Vandværk.

Ca. 1300 forbrugere, hovedsageligt sommerhusejere, får leveret vand fra vandværket i Helberskov, der igen henter vandet fra en kommunal boring mellem Skelund og Veddum, hvorfra det sendes til Als og Helberskov.

Vandet er karakteriseret ved at være rent og godt.

For at give sommerhusejerne mulighed for at deltage i den årlige generalforsamling har det gennem de seneste mange år været en søndag formiddag-forestilling, men på grund af faren for at brede corana-virus er den, som en lang række andre arrangementer, foreløbig aflyst, men vil blive gennemført på et senere tidspunkt, når situationen har bedret sig.

Det oplyser kasserer i vandværkets bestyrelse Tom Thygesen.

Als Vandværk har også aflyst
Als vandværk, der har planlagt sin generalforsamling til 26. marts har også aflyst og gennemfører den på et senere tidspunkt, oplyser vandværkets formand Poul Lundsgaard.