LOKALE NYHEDER
tirsdag 10. september 2019
ARDEN: Der står "Danner- en grevinde af folket" på programmet, når Det flydende Teater onsdag 18. september står for opførelsen af det historiske drama i Kulturhuset i Arden.

- Der bydes på stort skuespil, stærke følelser og en helt igennem medrivende og underholdende forestilling med meget fine musikalske indslag, siger  Kirsten Hjarnø Mathiassen, Teaterkredsen Mariagerfjord.

Louise Christine Rasmussen ( senere Grevinde Danner) blev født i 1815 hun er fortællingen om en kvinde, som fødes i rendestenen og gør effektivt op med samfundets forventninger. Tidens normer giver hun fanden i og insisterer på at være et frit handlende og tænkende individ. Hun får en succesfuld forretning med parisermode, hun elsker to af landets mægtigste mænd, avisudgiveren Carl Berling og Kong Frederik 7. Avisudgiveren får hun barn med. Kongen bliver hun gift med.
Grevinde Danner etablerer med sin arv efter kongen stiftelsen Frederik VII's Stiftelse for fattige Fruentimmer af Arbejderklassen. Stiftelsen, der i dag er kendt som Dannerhuset, krisecenter i København.

Teaterkredsen Mariagerfjord står for arrangementet i samarbejde med Kulturhusforeningen i Arden.

Billetter købes på www.himmerlandsbilletten. dk eller på bibliotekerne.


Foto:Janne Hovmand Storm