LOKALE NYHEDER
mandag 2. september 2019
HADSUND SYD: Der blev budt på flot vejr og godt golfspil, da Mariagerfjord Sponsorklub afviklede  den årlige og traditionsrige hold-match på golfklubbens store anlæg mellem Hadsund Syd og Assens. Der blev kæmpet om sponsorpokalen.

Det var igen automobilfirmaet Pedersen & Nielsen og Hadsund Lagerhotel, der var sponsorer for præmierne, og vinder blev nordjysk Tagdækning ved Dan Christensen.

Ud over spillet og den venskabelige dyst kunne deltagerne nyde anlægget, den flotte udsigt til fjorden og se en række ny biler, som firmaet Pedersen & Nielsen havde parkeret ved anlægget.

Wfterfølgende besøgte man restauranten, hvor restauratør Jan Thomassen sørgede for en velsmagende menu, oplyser Bent Roland Nielsen, Mariagerfjord Golfklub.

På billedet ses de glade vinderen. Fra venstre: Kristian Würtz, Brian Mikkelsen, Dan Christensen og Thorsten Iversen.