LOKALE NYHEDER
torsdag 8. august 2019
VALSGÅRD: Borgerforeningen i Valsgård tager initiativ til opstart af en whist-kortklub.i byen.

Kortene blandes første gang mandag 19. august i Valsgård Forsamlings- og kulturhus

-Hvis man kan lide at spille whist, vil det være en god ide´at møde op denne aften, eller en af de efterfølgende mandage. Man forventer at gå i gang kl. 18.30 og fortsætte til ved 22-tiden, oplyser formand for Valsgård Borgerforening, Henning Jochumsen.

Hvis det viser sig, at der er stor opbakning og interesse for spillet, vil det blive lavet om til præmie-whist med det samme.

Deltagergebyret er på 30 kr., der går til kort og leje af lokale. I løbet af aftenen vil der være mulighed for at købe øl, vand og kaffe.