LOKALE NYHEDER
fredag 10. maj 2019
ALS/ØSTER HURUP: Havnen i Øster Hurup dannede ramme om dagplejedagen, som dagplejegrupperne i Als og Øster Hurup holdt i fællesskab. Det blev et vellykket arrangement for både børn og voksne, oplyser Christiane Domino, Als.

Forældrene afleverede deres børn og hentede dem igen på havnen.

- Vi benyttede os af havnens fine faciliteter, og legepladsen var et absolut hit for børnene, siger hun.

Op til frokost middag gik alle en tur rundt på havnen og så på de mange både, store som små.

- Inden, vi vendte tilbage, var alle omkring fiskehuset for at købe fisk til middagsmaden, og børnene havde stor fornøjelse af at se alle fiskene i køledisken, og der blev interesseret spurgt indtil "hvad er det for en?" siger Christiane Domino.
Efter middagsmaden tog alle børnene en velfortjent og tiltrængt lur, inden de igen var klar til at indtage den fine legeplads, og hygge sig med alle vennerne.

Forældrene var inviteret til eftermiddagskaffe og nød en stund sammen med børnene, inden dagen var over.

- En fantastisk dag der blev nydt i forårets skønne vejr og til vindens sjove lyde i alle skibsmasterne, siger hun.
Legepladsen på havnen i Øster Hurup var et hit.
Det blev en spændende dag for både børn og voksne