LOKALE NYHEDER
søndag 5 maj 2019
ØSTKYSTEN: Havbakkedistriktets Mobilitetsforening, der administrerer de tre delebiler i Als, Øster Hurup og elbilen i Veddum, kan notere i alt 18 udlejninger i den første måned, april, hvor bilerne har være til rådighed

I Als har minibussen været udlejet ni gange, og i Øster Hurup har den ni personers bus været udlejet fem gange, og elbilen i Veddum har været på landevejene fire gange i april måned.

Der er også en del reservationer for indeværende måned. Bussen i Als er foreløbig udlejet seks gange, og bussen i Øster Hurup er reserveret fem dage, og i Veddum er der registreret tre reservationer på elbilen.

I juni er der indtil videre kun reservationer på bussen i Øster Hurup, der skal ud at køre tre gange, Der er ingen bestillinger på bilerne i Als og Veddum, hvorimod der i juli er reservation på Als-bussen 12 dage, men ingen i Øster Hurup og Veddum.
Der har været begrænset interesse for den fire personers elbil.