LOKALE NYHEDER
mandag 15. april 2019
ØSTKYSTEN: I de par uger, hvor det har været muligt at booke en delebil i Havbakkedistriktet, er de tre biler placeret i Als, Øster Hurup og Veddum foreløbig lejet ud i 65 dage til og med prøveperioden udløber i 2020.

Størst interesse for at leje har der været i Als og Øster Hurup, hvor de to ni personers minibusser er lejet 32 dage i Als og 29 i Øster Hurup. Interessen for elbilen i Veddum begrænser sig til fire gange.

I april er bussen i Als lejet ud 8 gange, i Øster Hurup drejer det sig om tre dage og i Veddum fire gange.

I maj er bussen i Als foreløbig udlejet tre gange, i Øster Hurup ligeledes tre gange. I Veddum er elbilen ikke udlejet ud over de fire gange i april måned.

I juni er delebilen i Als foreløbig ikke udlejet, mens den er lejet ud to gange i Øster Hurup.

I den store feriemåned, juli, er bussen i Als lejet ud 15 dage. I Øster Hurup er der ingen reservationer i juli måned.

I august er bussen i Als reserveret seks gange. I september er det kun bussen i Øster Hurup, der er udlejet, nemlig ni gange.

I oktober og november er der endnu ingen reservationer, hvorimod Øster Hurup tegner sig for seks reservationer i december og Øster Hurup er også alene på banen i januar med fem reservationer.

Mobilitetsforeningens hjemmeside  www.havbakkebussen.dk
hvor det er muligt at booke sig ind.