LOKALE NYHEDER
fredag 5. april 2019
AALBORG: By- og Landskabsudvalget har godkendt opsamling på fordebatten og anbefalingerne for visionen for Sygehus Nord og Gåsepigen i Aalborg.

Forvaltningen har i forbindelse med fordebatten modtaget 10 bemærkninger. En foreslår, at højhuset ombygges til seniorboliger. Det vil nu blive taget med i overvejelserne.

- Forslaget om mere grønt og flere, store seniorboliger i området indarbejdes i visionen for området. Bevaring af de gamle sygehusbygninger og ombygning af højhuset vil indgå som en mulighed i den kommende konkurrence for en helhedsplan, lyder forvaltningens svar på forslaget.

Sygehus Nord omfatter 40.000 kvm bygninger samt kælder. Dertil kommer et antal kvm. på Gåsepigen og i Urbansgade, så der samlet er mulighed for op mod 59.000 kvm. byggeri i området, når sygehuset flytter i 2020/21.
Der er forslag om, at højhuset, som er en del af Sygehus Nord i Aalborg indrettes til seniorboliger.