LOKALE NYHEDER
onsdag 3. april 2019
ØSTER HURUP: Der var mødt ca. en snes børn og voksne til den årlige affaldsindsamling i Øster Hurup by, nærmeste omegn og på stranden, og det blev til adskillige kilogram, der kom i poserne i løbet af de par timer, de frivillige var rundt i området.

Det var FDF i samarbejde med byens borgerforening, der havde påtaget sig opgaven med at organisere affaldsindsamlingen, ligesom FDF-erne sørgede for forfriskninger og lidt at spise i form var ristede pølser med brød, når folk vendte tilbage med de fyldte poser.

Af affaldet, der blev indsamlet, kan nævnes 1.047 cigaretskod, 56 dåser, hvoraf de 13 kunne indløses for pant samt en del andet, der skæmmede i byen, i naturen og på stranden.
Efter turen rundt blev deltagerne budt på pølser, øl og vand
Klar til en tur rundt i byen og på stranden.
Foto: Sten Andersen
Foto: Sten Andersen