LOKALE NYHEDER
fredag 8. marts 2019
FRUERLUND: Blandt over hundrede indstillinger var det Fruerlundparken ved Øster Hurup, der modtog Andelskassens "Sammen kan vi mere-prisen 2019".

Overrækkelsen af prisen fandt sted i forbindelse med aktionærmødet, der blev holdt i Hobro Idrætscenter. Her var aktionærkreds Østhimmerland, hvor Hobro-afdelingen hører til, gået sammen med aktionærkreds Midtjylland.

Prisen, som Fruerlundparken modtog, kan gives til enkeltpersoner, foreninger eller virksomheder for særligt engagement i og for deres lokalområde. Primært inden for det sociale, erhvervsmæssige, kulturelle ellers sportslige område.

Flere af parkens bestyrelsesmedlemmer deltog i mødet.

- Bestyrelsen er taknemmelig for indstillingen og udvælgelsen, da den viser, at der også udenfor lokalområdet bliver lagt mærke til det arbejde, vi gør, siger formand for Fruerlundparken Poul Madsen

Andelskassen har siden begyndelsen af oktober 2016 samlet sine aktiviteter i Hobro. Det betød at afdelingerne i Hadsund og Aars blev lukket

Poul Madsen, formand for Fruerlundparken