LOKALE NYHEDER
tirsdag 5. marts 2019
VEDDUM: Amatørteaterforeningen i Veddum samlede lør-dag to gange fuldt hus i Salen til årets dilettantstykke "Fru Jensen går igen", og både eftermiddag og aften høstede skuespillerne stort bifald.

Det er blevet en fast tradition, at en række menneske fra Veddum og omegn i vintermånederne indøver et nyt stykke, sædvanligvis i den lette og morsomme ende. Det var også tilfældet ved den seneste forestilling, der fik latteren til at lyde i salen adskillige gange med morsomme replikker og til tider voldsomme optrin.

Det var Hotel Sleep Well, der dannede ramme om hand-lingen. Her udspillede der sig adskillige forviklinger inden tingene løste sig i al fordragelighed.

Om eftermiddagen var inviteret områdets pensionister, børn og unge og om aftenen indledtes forestillingen med spis-ning.

For instruktionen, der har strakt sig over de seneste vin-teruger, stod Bent Christensen og Knud Sørensen, og i sufflørkassen sad Andreas Bowman.

På scenen var Mikkel Steen Pedersen, Belinda Marie Ven-delbo, Bent Christensen, Knud Sørensen, Hanne Eskildsen, Allan Andersen, Christen Hillersborg, Ernst Dahl Hørlyk, Lime Bowman Jessen, Charlotte Bowman Mørch, Lasse Korsgaard Jensen og Esben Pedersen.

Dilettanttraditionen i landsbyen blev vakt til live for en snes år siden efter en længere pause, og siden har det været en fast tradition med fuldt hus til eftermiddagens generalprøve og aftenforestillingen.

Forestillingen bød også på nogle voldsomme optrin
Handlingen spidser til på Hotel Sleep Well
Alle aldersgrupper var repræsenteret ved eftermiddagsforestillingen.
Veddum Sal er velegnet til teaterforestillinger