LOKALE NYHEDER
mandag 4. marts 2019
HELBERSKOV: Traditionen tro dannede Sandgraven ved foden af Bjerget i Helberskov lørdag eftermiddag ramme om fastelavnsringridningen, dog uden den store deltagelse.

Seks ekvipager var mødt frem for at fange den lille ring i galgen, som medlemmer af Rytterforeningen havde rejst op til dagen.

Ringridningen er blevet afviklet i over 40 år og med skiftende deltagelse. For en snes år siden deltog ca 30 ekvipager i konkurrencen, men de senere år har interessen været dalende, og i 2018 var det ganske få, der mødte frem. I år var der så en svag fremgang at spore.

Publikumsmæssigt var lørdagens arrangement heller ikke noget tilløbsstykke.

Med til traditionen hører også rytterfesten i byens forsamlingshus om aftenen, og der har de senere år også været vigen deltagelse.

De seneste år har det været Helberskov Borgerforening, der har taget sig af aftenfesten.

Både rytterforeningen og borgerforeningen i byen har luftet tanker om at holde en pause. Arbejdet med at stable ringridningen og den efterfølgende spisning i Thulstedhus på benene kræver et stort forberedende arbejde, uanset om deltagelsen er stor eller lille

det var en smutter..
Der var ikke mange tilskuere til fastelavnsringridningen i Helberskov.