LÆSERBREVE
Nedenfor:
Bekymret for m¨ålrettede skattestigninger
Det er bolden ikke manden man skal angribe
Omfartsvej ved Mariager vil gavne østområdet
Hverken spastiker eller spasser - jeg er et menneske

Jeg er ikke spastiker - og da slet ikke spasser. Jeg er et menneske, der tænker og drømmer lige som dig og alle
andre. Men oveni har jeg cerebral parese (spastisk lammelse). Det er udfordrende, og det er besværligt, men det
er ikke det, der står forrest. 

Sådan føler og tænker langt de fleste mennesker, som har cerebral parese (CP). De er ikke spastikere, de har
cerebral parese. Mennesket først, derefter handicappet. Derfor bliver mange også stødt, når de i landsdækkende
TV ser sig selv omtalt ved skældsordet spasser.

Ord og sprogbrug betyder noget. Sprog kan tale dig op eller tale dig ned. Direktør eller spastiker. Ord sætter mær-
kater på os. Ord stigmatiserer eller normaliserer. I dag har ordet spastiker en negativ farvning, som gør, at rigtig
mange mennesker med cerebral parese ikke vil kaldes spastikere.

Vidste du, at næsten 80 procent af alle, der har cerebral parese, er gående, mens kun ca. 20 procent bruger køre-
stol? Nej vel. De ord, vi bruger, danner billeder i vores hoved - og ordet spastiker giver langt hen ad vejen de forker-
te billeder i forhold til den store brede gruppe, som har cerebral parese.

Når mennesker med cerebral parese ikke vil kaldes spastikere, så er det jo tåbeligt, at deres interesseorganisation hedder Spastikerforeningen. Det har vi taget konsekvensen af og skifter navn. Fremover hedder vi: CP Danmark - Landsforeningen for cerebral parese. 
Men vi vil fortsat det samme. Vi er og forbliver et stærkt fællesskab, som kæmper passioneret for at sikre mennesker med cerebral parese de bedst mulige livsvilkår.

Af Lone Møller, Landsformand i CP Danmark - Landsforeningen for cerebral parese
Torsdag 28. februar 2018
Pt. har dagspressen fokus på omfartsvejen syd om Mariager, men der skrives knap så meget om den positive betyd-
ning vejen vil kunne få for den østlige de af Mariagerfjord Kommune. Hadsund området, der er lukket inde i et vejnet
med 50-60 km hastighedsbegrænsning til alle side, dette betyder højere transportomkostninger for virksomhederne i
Hadsund området end for virksomheder tæt ved motorvejen.
 
For at udligne noget af de ekstra transportomkostninger der er forbundet med at drive virksomhed i Hadsund  områ-
det, vil etablering af en omfartsvej syd om Mariager være et skridt i den rigtig retning, det vil selvfølgelig  være optimalt
om omfartsvejen i samme arbejdsgang videreføres helt frem til motorvejsrundkørslen Hobro syd.
 
Ved etablering af omfartsvejen undgår Mariager tillige de ca. 1000-1100 last/varebiler tværs gennem byen hver uge
og ikke mindst den støj og forurening der er forbundet hermed. Borgere i Mariager by har udtrykt et ønske om bedre
sammenhæng mellem by og havn, hvilket der er mulighed for med den tunge trafik ude af byen.
 
For Hadsund området er omfartsvejen det første trin for en nemmere og hurtigere adgang til motorvejen, vi mindsker
samtidig risikoen for at virksomheder flytter væk eller at nye virksomheder fravælger Hadsundområdet, alene med
begrundelse i  tilkørselsforholdene.
 
Vil vi erhvervsmæssig udvikling i Hadsund området, er det nødvendigt at tage stilling til, om vi er klar til at investere i forbedringer af vores vejnet - eller skal alt erhverv i Mariagerfjord Kommune fremover placeres langs med motorvej E45.? 
 
Iflg. Dansk Industri, skaber private virksomheder i Mariagerfjord Kommune ca. 11.200 lokale fuldtidsjob, der sammen med deres medarbejdere skaber skatteindtægter for ca. 3,3 milliarder kr.
 
Af: Finn Skovgaard Andersen
Øster Hurup

Torsdag 28. marts 2019
Mandag 8. april 2019
Det er bolden ikke manden man skal angribe
Venstres byrådsgruppe i Mariagerfjord Kommune tager på det kraftigste afstand fra den personlige hetz, som Kim
Christiansen og hans familie er udsat for. Det er ikke fremmende for vores demokrati og folks ret til, at have hold-
ninger til en sag.

Kim Christiansen har forhandlet en aftale på plads, som skiftende byråd, i enighed, gennem mange år har ønsket
og kæmpet for.

Man kan have forskellige holdninger til sagen - men man bør altid går efter bolden og ikke manden i forhold til poli-
tiske holdninger.
På vegne af Venstres byrådsgruppe
Henrik Sloth
Gruppeformand
 
Overordnet set er det positivt, at de langtrukne forhandlinger i rød blok endelig er endt med en aftale, så den kom-
mende regering kan komme i arbejdstøjet og tage fat på de mange udfordringer, der ligger foran os. Vi glæder os
til samarbejdet med den kommende regering. 

I Danske Malermestre ser vi dog med bekymring på de bebudede, målrettede skattestigninger, der skal finansiere
regeringens planer. Her ligger en stor usikkerhed for både personer og virksomheder, og der er en usikkerhed,
som den kommende regering hurtigst muligt må få fjernet.

Forhåbentlig kommer det til at ske på en måde, der hverken går ud over arbejdsudbuddet eller de mindre og mel-
lemstore virksomheder.

Desværre har man allerede bebudet, at arveskatten på generationsskiftet i familieejede virksomheder bliver sat op
fra fem procent til 15 procent, og det er ren gift for de mange familieejede virksomheder i Danmark.

Til gengæld er det positivt, at den nye regering vil sikre mere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Det kan vi kun bakke op om. Uden den udenlandske arbejdskraft havde hverken byggeriet eller mange andre brancher været i stand til at håndtere den aktuelle fremgang i aktiviteten, og det kommer også til at gælde i de kommende år.

Danske Malermestre tilslutter sig naturligvis også den grønne dagsorden.
Og i byggeriet har vi alle muligheder for at spille en stor rolle Når det er sagt, kan man frygte, at rød bloks ambitioner på området er så store, at de kommer til at gå udover både vækst og velfærd i de kommende år.

Af: Danske Malermestres direktør Ole Draborg.
Lørdag 6. juli 2019
Regeringens støttepartier, Radikale, SF og Enhedslisten fremsætter nu krav til den kommende finanslov om, at bo-
ligjobordningen skal skrottes.

Det er bestemt ikke noget vi bifalder hos Danske Byggecentre. Boligjobordningen har allerede haft en turbulent leve-
tid, hvor h
åndværkerfradraget i flere omgange er blevet forringet, både beløbsmæssigt og antallet af håndværksydel-
ser, man kan f
å fradrag for, er reduceret.

Det er meget
ødelæggende, med politikernes evindelige ændringer, de forskellige politiske udmeldinger, og de de-
struktive stop and go tiltag, der har v
æret i forbindelse med boligjobordningen

Argumentationen fra st
øttepartierne for at afskaffe boligjobordningen er, at pengene i stedet skal bruges på "det
gr
ønne område" og "grønne tiltag". SF's Pia Olsen Dyhr udtaler, at pengene i stedet skal bruges på en energi-
sparefond, hvor danskerne kan s
øge om penge til at energi-isolere deres huse.

H
åndværkerfradraget er lige præcis med til at sikre, at danskerne energi-isolerer deres hjem. I håndværkerfradraget
kan man f.eks. f
å fradrag for udskiftning af vinduer og terrassedøre med glas, isolering af ydervægge, gulv og tag, i
nstallation af varmestyringsanl
æg samt flere andre tiltag, der er med til at energi-optimere danskernes huse, hvilket efterlyses af SF.

Man kan undre sig over, om politikerne s
ætter sig ind i tingene, før de udtaler sig. At ville afskaffe boligjobordningen for i stedet at oprette en energisparefond med samme formål som håndværkerfradraget allerede indfrier, virker ærlig talt mærkeligt. Og hvordan vil de sikre, at det ikke bare bliver et fordyrende led, hvor en bureaukrat skal sidde og vurdere danskernes ansøgninger? 

Hos Danske Byggecentre synes vi i stedet, at man skulle se p
å at forhøje beløbet for håndværksydelser i boligjobordningen. Som det er i dag, kan man få fradrag på op til 6.100 kr. for serviceydelser og 12.200 kroner for håndværksydelser, primært med et grønt sigte. Man kan kun få fradrag for arbejdslønnen, og altså ikke materialerne. Vi ser gerne, at man i første omgang gjorde det muligt at sammenlægge beløbene, så man giver danskerne mulighed for at få et fradrag på 18.300 for håndværksydelser, og dermed et større økonomisk incitament til at lave grønne renoveringer, som f.eks. at energirenovere ens hjem.

Vi synes det er rigtig fornuftigt, at boligjobordningen giver danskerne et
økonomisk incitament til at få udført grønne renoveringer på ens hjem, da det er med til at sænke CO2 udledningen i Danmark. Vi ser dog helst et bredere håndværkerfradrag, så der er et større incitament til danskerne for at få udført alle former for renoveringer af deres hjem.

Det er utrolig vigtigt, at vi giver de danske boligejere mulighed for at h
æve kvaliteten af deres hjem, både når det gælder grønne renoveringer, men i den grad også almene renoveringer, som vil skabe samfundsmæssig værdi i form af værdiforøgelse af de danske boliger,

De bygninger, vi har st
ående i dag, vil stadig stå mange år frem, og derfor er det vigtigt at danskerne har et incitament til fortsat at renovere, så kvaliteten af de danske hjem fortsat er høj om 10, 20 og 30 år.

Af: Direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre
Der skal ikke pilles ved boligjobordningen
Lørdag 13. juli 2019