LÆSERBREVE
Nedenfor:
Direkte adgang til fysioterapi kan minimere lægemanglen
Det er bolden ikke manden man skal angribe
Omfartsvej ved Mariager vil gavne østområdet
Boligjobordning skal forbedres
Hverken spastiker eller spasser - jeg er et menneske
Ny friskole byder Mariagerfjord Kommune op til dans
Køre Mogens, hvad er magtens mening ?

Kære Mogens, hvad er magtens mening?
Åbent brev til borgmesteren

Jeg har altid haft stor respekt for folk, der stiller op til tillidsposter i samfundet, uanset om det er bestyrelsesposter
eller det er byråd eller folketing. Jeg har formodet, man stiller op fordi man er glad og stolt over sine medborgeres
tillid og fordi man har idealer og værdier, som man finder værd at kæmpe for.
Men det ryster mig, at disse idealer og værdier så hurtigt glemmes igen, når man er kommet i byrådet!
De garvede byrådsmedlemmer får hurtigt idealistiske nyvalgte mobbet på plads efter devisen: Hvor skal pengene
komme fra?
Men hvis I bare er sat der til at administrere nedskæringer og få husholdningsregnskabet til at gå op, kan I jo lige så
godt gå hjem og så overlade arbejdet til forvaltningerne. Det kan de gøre mere effektivt!

Hvad er det man ser ved et byrådsmøde? En nedskæring skal køres igennem. Et par lokalpolitikere får lov at rejse
sig og ytre deres modstand mod at netop deres område bliver ramt. Et par andre politikere, som ikke helt har glemt
deres værdier i forhold til at bevare liv i landdistrikterne ytrer måske deres støtte til modstanden, men bliver straks
skoset af borgmesteren, fordi de, efter sædvane, har stemt for budgettet, og ændringsforslaget koster måske
halvanden million ud af et budget på 762,5 mio. kr.
Det er simpelt hen ikke en rimelig demokratisk måde at forvalte sin mødeledelse på, når man betænker de forhand-
linger, der er gået forud om hvor meget kommuneskatten bør stige for at løse budgetproblemet fremover. Mange af de politikere, der efter sædvane stemte for det endelige budget, har i forhandlingerne argumenteret for at hæve kommuneskatten til 26,5% for at undgå hårde budgetbesparelser i de kommende år.

Af en artikel i Nordjyske 14/2 fremgår det, at den eventuelle budgetbesparelse ved lukningen af Havbakkeskolens Skelundafdeling skal bruges til at dække det underskud på skolen, der fremkommer pga. den skæve tildelingsmodel. Man fodrer altså hunden med sin egen hale i stedet for at påtage sig den sværere politiske, men gratis, opgave at ændre på den økonomiske balance mellem store og små skoler!

Men, Mogens, har du tænkt på, at hvis de byrådspolitikere, der er valgt i landdistrikter, danner en alliance mod centralisering og dermed undergravning af lokale institutioner, kan de sikre en mere retfærdig og balanceret udvikling af Mariagerfjord kommune, hvilket på lang sigt kan gavne hele kommunen. Prøv at lære af Jammerbugt kommune!

Af: Jan Thøgersen,Veddum
Lørdag 16. februar 2019
Friskolen i Skelund - Veddum er nu anmeldt til Undervisningsministeriet. Vi byder Mariagerfjord Kommune op til dans.

Initiativgruppen bag den kommende friskole vil endnu en gang gerne tilbyde byrådet i Mariagerfjord kommune et samarbejde omkring fremtiden for vores område. Vi har i skrivende stund nok elever til t starte en friskole op, og derfor har vi anmeldt friskolen. I august 2020 åbner friskolen i Skelund - Veddum. Vi appellerer derfor til byrådet i Mariagerfjord kommune og beder dem udsætte skolesammenlægningen til august 2020.

Samarbejdet mellem Mariagerfjord Kommune og Friskolen vil være til gavn for hele kommunen. Vi kan nemlig se nogle udfordringer og temaer, vi ønsker at henlede byrådet og borgernes opmærksomhed på, inden der tages en endelig beslutning omkring tidspunktet for skolesammen-lægningen i Havbakkedistriktet, som friskolen ville kunne hjælpe med.

Det eneste vi ønsker er:

- At Mariagerfjord Kommune udsætter skolesammenlægningen til skoleåret 2020/2021, og at de sælger bygningerne til os til en fornuftig pris.

Til gengæld hjælper friskolen med:

- At løfte Havbakkeskolens pædagogiske og didaktiske virke.

- At løfte lokalområdets tiltrækningskraft for nytilflyttende til kommunen, med at skabe et supplerende og alsidigt skoletilbud.

- At Hallen i Skelund overlever.

- At spare kommunen for de unødvendige omkostninger ved at have tomme bygninger stående på ubestemt tid.

- At spare renovering og udbygning af Als skole og flytningen af Kriblebo til skolen i Als hurtigere kan effektueres og dermed hurtigere indhente besparelse til budgettet.

- At børn og familier slipper for den utryghed skolesammenlægningen allerede i 2019 vil bevirke.

Som borgmesteren i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V) i 2017 har udtalt:

"Friskoler tager jo ikke penge fra folkeskolen. De formår i høj grad at drive sig selv for færre penge, samtidigt med, at de betaler husleje i de bygninger, de bor i. Det gør folkeskolen jo ikke, (...) Min holdning er, at vi også kan agere fødselshjælpere for nye skoler. Give dem ordentlige købsforhold og også henstand på afdrag, hvis økonomien er stram i en opstartsperiode.

Vi har  intet ud af, at friskolerne smuldrer i vores landområder. (...) Når unge flytter på landet, så er det jo ikke for at få det samme som i byerne. De ønsker overskuelighed og nærhed, og det er skolerne med til at give dem, (...) Vi skal have friskoler og folkeskoler, som har det godt. Så vi har et reelt frit skolevalg." (<http://magasin.friskoler.dk/friskolen/25/17>)

Med håb om at spare penge er der landet over blevet lukket den ene mindre folkeskole efter den anden, eller de er blevet lagt sammen som store produktionslignende enheder. Som vi kunne læse på tv2's nyhedsside d. 13/2-19, har det dog ikke givet de ønskede besparelser, ej hellere bedre karaktergennemsnit. Man kan sådan set godt forstå teorien bag, I et almindeligt business perspektiv giver det jo god mening at forene kræfter og penge - at der kun er een administration, flere lærere med faglige profiler samlet samme sted, flere penge i form af tilskud etc. etc. - men man har glemt forældrene, som trods alt er ganske vigtige medspillere i deres børns trivsel. Forældrene føler sig længere og længere fra skolens hverdag, fra børnenes skoleverden og fra læreren, deres nærmeste samarbejdspartner i deres børns trivsel, uddannelse og hverdag.

Folkeskoler bliver produktionsenheder, hvor man skal have mest mulig "profit" ud af tingene med færrest mulige ressourcer. Flere børn gennem maskineriet med lavest muligt forbrug af ressourcer. Nu er det dog sådan, at børn og f. eks. ispindefabrikker ikke kan sammenlignes - det er bare ikke det samme at producere ispinde som at danne og uddanne børn.

I vores område ønsker vi en skole for og til livet.

Hvis Mariagerfjord kommune indgår i et frugtbart samarbejde med den kommende friskole i Skelund - Veddum, og dermed udsætter skolesammenlægning til august 2020, vil der være en række økonomiske besparelser i sigte.

Kommunen vil kunne spare en udbyggende renovering af skolen i Als, for at der vil kunne blive plads til alle elever på skolen. Denne renovering er en del af det budget, kommunen tidligere har fremlagt for skolesammenlægningen.

Vi kan ligeledes forstå, at kommunen ønsker, at børnehaven Kriblebo i Als om nogle år skal ligge på samme matrikel som skolen. Dette planlægges når børnetallet for området falder i tilstrækkelig grad. En kommende friskole, som kommer godt fra start, vil kunne tage en portion af eleverne i området, således at denne sammenlægning vil kunne gennemføres hurtigere - og dermed spare kommunen for driftsomkostninger på børnehaven Kriblebos nuværende placering.
Dertil vil kommunen kunne nyde godt af et hurtigt og nemt salg af skolebygningerne i Skelund til friskolen. Dette vil betyde, at kommunen ikke skal stå for driftsomkostninger af tomme bygninger.

Vi har derudover også en række pædagogiske og didaktiske bekymringer, vi mener, at et samarbejde mellem kommunen og den kommende friskole vil kunne imødekomme.
 
 I de kommende år vil klassekvotienten på den kommende skole i Als ligge på 30-33 elever pr. klasse. Det vil sandsynligvis betyde en forringelse af arbejdsvilkårene både for lærere og elever. Klassetrivslen vil falde drastisk, når læreren ikke vil kunne rumme alle børns faglige og sociale trivsel.

Ud over den sociale trivsel vil falde, vil også den faglige undervisningskvalitet falde. Det er ikke muligt didaktisk og pædagogisk at nå alle børn med een lærer til 33 elever på en tilfredsstillende måde.

Dertil mener vi, at det ville være det bedste for børnene i området at de ikke skal flytte matrikel fra Skelund til Als i 2019/2020, og tilbage fra Als til Skelund i 2020/2021. Det ville give en ro for børn og familier i området.

Slutteligt vil vi gerne pege på hvilken socioøkonomisk betydning, det har for området, at der er al denne her virak omkring skolesammenlægninger.

Hallen i Skelund står overfor en enorm udfordring, med at finde omtrent 100.000 kr. om året, når skolen i Skelund lukker. Så enorm, at det truer dens overlevelse.

Dertil gør al denne usikkerhed, at tiltrækningskraften for børnefamilier til kommunen svinder, boligpriserne falder og husene bliver sværere at sælge. Vi er ikke et sommerhusområde, som kan overleve på trods af skolelukning. Skelund og Veddum kan ikke sammenlignes med Øster Hurup.

Med venlig hilsen og invitation til et frugtbart samarbejde

På vegne af Initiativgruppen bag Skelund - Veddum Friskole
Adjunkt ved VIAUC Pædagoguddannelsen i Aarhus, Ida Anna Wolsgaard Johnson,  lærer og arbejdsmiljørepræsentant, Thit Wolsgaard Asmussen og regionsrådsmedlem Jess V. Laursen.

Mandag 25. februar 2019
Åbent brev til byrådet i Mariagerfjord Kommune:
Jeg er ikke spastiker - og da slet ikke spasser. Jeg er et menneske, der tænker og drømmer lige som dig og alle
andre. Men oveni har jeg cerebral parese (spastisk lammelse). Det er udfordrende, og det er besværligt, men det
er ikke det, der står forrest. 

Sådan føler og tænker langt de fleste mennesker, som har cerebral parese (CP). De er ikke spastikere, de har
cerebral parese. Mennesket først, derefter handicappet. Derfor bliver mange også stødt, når de i landsdækkende
TV ser sig selv omtalt ved skældsordet spasser.

Ord og sprogbrug betyder noget. Sprog kan tale dig op eller tale dig ned. Direktør eller spastiker. Ord sætter mær-
kater på os. Ord stigmatiserer eller normaliserer. I dag har ordet spastiker en negativ farvning, som gør, at rigtig
mange mennesker med cerebral parese ikke vil kaldes spastikere.

Vidste du, at næsten 80 procent af alle, der har cerebral parese, er gående, mens kun ca. 20 procent bruger køre-
stol? Nej vel. De ord, vi bruger, danner billeder i vores hoved - og ordet spastiker giver langt hen ad vejen de forker-
te billeder i forhold til den store brede gruppe, som har cerebral parese.

Når mennesker med cerebral parese ikke vil kaldes spastikere, så er det jo tåbeligt, at deres interesseorganisation hedder Spastikerforeningen. Det har vi taget konsekvensen af og skifter navn. Fremover hedder vi: CP Danmark - Landsforeningen for cerebral parese. 
Men vi vil fortsat det samme. Vi er og forbliver et stærkt fællesskab, som kæmper passioneret for at sikre mennesker med cerebral parese de bedst mulige livsvilkår.

Af Lone Møller, Landsformand i CP Danmark - Landsforeningen for cerebral parese
Torsdag 28. februar 2018
Hos Danske Byggecentre har vi kæmpet for at få indført et håndværkerfradrag, og bidraget til at Boligjobordningen
blev oprettet. Derfor ser vi meget positivt p
å Skatteminister Karsten Lauritzens nylige udtalelser om, at politiske
forhandlinger om at forbedre Boligjobordningen er lige p
å trapperne, hvor der samtidig er snak om at gøre ordnin-
gen mere fleksibel.

Som ordningen er i dag, kan man fradrage 12.200 kr. til gr
ønne håndværksydelser og 6.100 kr. til serviceudgifter
som f.eks. reng
øring. Det er rigtig positivt, at der nu er snak om en mere fleksibel ordning, hvor man kan sammen-
l
ægge beløbene, så man som borger selv kan vælge, om man vil bruge hele fradraget på håndværksydelser eller
serviceydelser.

Et mere gener
øst håndværkerfradrag vil i højere grad give et økonomisk incitament til danskerne om at udføre
gr
ønne renoveringer, som f.eks. at energirenovere deres hjem. Vi ved samtidig fra undersøgelser, at håndværker-
fradraget er et af de bedste midler mod at nedbringe sort arbejde, s
å forhandlingerne kan kun gå for langsomt, og
vi ser frem til at se, hvad det ender ud med.

Vi ser ogs
å gerne, at man kigger mod Sverige, hvor man kan få fradrag til mere generelle håndværksydelser ud over grønne tiltag, som den danske model er bygget op omkring i dag. Det vil i endnu højere grad være med til at nedbringe sort arbejde, og det vil være med til at give hele Danmarks boligbestand et generelt løft. Det er noget vi håber partierne vil bringe med til forhandlingsbordet.

Af: Palle Thomsen, adm. direkt
ør Danske Byggecentre.

Tirsdag 5. marts 2019
Pt. har dagspressen fokus på omfartsvejen syd om Mariager, men der skrives knap så meget om den positive betyd-
ning vejen vil kunne få for den østlige de af Mariagerfjord Kommune. Hadsund området, der er lukket inde i et vejnet
med 50-60 km hastighedsbegrænsning til alle side, dette betyder højere transportomkostninger for virksomhederne i
Hadsund området end for virksomheder tæt ved motorvejen.
 
For at udligne noget af de ekstra transportomkostninger der er forbundet med at drive virksomhed i Hadsund  områ-
det, vil etablering af en omfartsvej syd om Mariager være et skridt i den rigtig retning, det vil selvfølgelig  være optimalt
om omfartsvejen i samme arbejdsgang videreføres helt frem til motorvejsrundkørslen Hobro syd.
 
Ved etablering af omfartsvejen undgår Mariager tillige de ca. 1000-1100 last/varebiler tværs gennem byen hver uge
og ikke mindst den støj og forurening der er forbundet hermed. Borgere i Mariager by har udtrykt et ønske om bedre
sammenhæng mellem by og havn, hvilket der er mulighed for med den tunge trafik ude af byen.
 
For Hadsund området er omfartsvejen det første trin for en nemmere og hurtigere adgang til motorvejen, vi mindsker
samtidig risikoen for at virksomheder flytter væk eller at nye virksomheder fravælger Hadsundområdet, alene med
begrundelse i  tilkørselsforholdene.
 
Vil vi erhvervsmæssig udvikling i Hadsund området, er det nødvendigt at tage stilling til, om vi er klar til at investere i forbedringer af vores vejnet - eller skal alt erhverv i Mariagerfjord Kommune fremover placeres langs med motorvej E45.? 
 
Iflg. Dansk Industri, skaber private virksomheder i Mariagerfjord Kommune ca. 11.200 lokale fuldtidsjob, der sammen med deres medarbejdere skaber skatteindtægter for ca. 3,3 milliarder kr.
 
Af: Finn Skovgaard Andersen
Øster Hurup

Torsdag 28. marts 2019
Mandag 8. april 2019
Det er bolden ikke manden man skal angribe
Venstres byrådsgruppe i Mariagerfjord Kommune tager på det kraftigste afstand fra den personlige hetz, som Kim
Christiansen og hans familie er udsat for. Det er ikke fremmende for vores demokrati og folks ret til, at have hold-
ninger til en sag.

Kim Christiansen har forhandlet en aftale på plads, som skiftende byråd, i enighed, gennem mange år har ønsket
og kæmpet for.

Man kan have forskellige holdninger til sagen - men man bør altid går efter bolden og ikke manden i forhold til poli-
tiske holdninger.
På vegne af Venstres byrådsgruppe
Henrik Sloth
Gruppeformand
 
Når vi rammer 2021, skal det være slut med at have en henvisning fra sin praktiserende læge for at få tilskud til
fysioterapi. I stedet skal du kunne gå direkte til din fysioterapeut og stadig få støtte fra det offentlige.

Det foreslår regeringen og Dansk Folkeparti i deres fælles sundhedsreform.

Det synes jeg er et rigtig fornuftigt initiativ. For direkte adgang til fysioterapeut kan medvirke til at reducere mang-
len på praktiserende læger.

Erfaringer fra udlandet viser at det er en gevinst for patienterne og for samfundsøkonomien. For ved at fjerne et
led kommer patienterne hurtigere til den rette sundhedsfaglige person, og samtidig sparer det de praktiserende
læger for konsultationer.

I en tid, hvor sundhedsvæsnet er økonomisk udfordret, er det naturligvis også interessant, at de udenlandske er-
faringer viser, at det bliver væsentligt billigere, hvis man lader patienterne gå direkte.

Praktiserende læger er en umådelig dygtig faggruppe, men de er både udfordret af, at de er for få, og af at de
skal have viden om en lang række sygdomsområder, mens muskler og led er en klar kernekompetence for fysioterapeuter. Ligesom vi går til tandlægen, når vi har ondt i tænderne, bør vi gå til fysioterapeuten, når vi har ondt i muskler og led. Det vil give bedre behandling - og det vil frigøre stærkt efterspurgte ressourcer hos de praktiserende læger.

Jeg er overbevist om, at dette forslag vil give mere velfærd og mindre bureaukrati.

Af Anne Honoré Østergaard byrådsmedlem og folketingskandidat Venstre
Vi hører med rette rigtig meget om folketingsvalget i disse dage, men det er desværre på bekostning af mindre me-
diedækning af valget til Europa-Parlamentet.

Hos Danske Byggecentre kan vi godt blive bange for, at mange vil glemme EU-valget, fordi folketingsvalget domine-
rer mediebilledet.

Ved det seneste europaparlamentsvalg i 2014 var valgdeltagelsen kun på 56 procent. Blandt de unge mellem 18 og
24 år var det kun 38 procent der stemte. Det tal skulle vi helst få højere op denne gang, men det bliver svært, når der
skal kæmpes om mediedækning med folketingsvalget. Det er rigtig ærgerligt med denne forholdsvis lave valgdelta-
gelse, når man samtidig tænker på hvor stor betydning de beslutninger, der træffes i europaparlamentet, har for
Danmark.

I  parlamentet træffes der bl.a. beslutninger om det indre marked, herunder arbejdskraftens fri bevægelighed. Det er
utrolig vigtigt for Danmark, at vi er en del af det indre marked. Vi er ikke verdens største økonomi, og vi er afhængige
af samhandlen med landene omkring os for at sikre fortsat vækst. Vi har også brug for arbejdskraft fra de andre EU-
lande.

Vi mangler arbejdskraft i Danmark, og derfor er det utrolig vigtigt, at der er så få barrierer som muligt, når danske virksomheder skal tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Det hjælper arbejdskraften fri bevægelighed indenfor EU med

De seneste år er der sket rigtig meget på klima- og miljøområdet. Folk har for alvor fået øjnene op for, hvor vigtigt det er, at der bliver handlet. Det er et ansvar, vi alle står med både i Danmark men så sandelig også indenfor EU. Vi har brug for fælles europæiske retningslinjer på klima- og miljøområderne, for at det for alvor betyder noget i det store klimaregnskab. - Klima- og miljøområdet har især vist sig vigtige for de yngre vælgere, hvorfor det er endnu vigtigere, at de tager hen og stemmer, så de kan hæve deres valgdeltagelse fra sidste valg og være med til at sætte dagsordenen i EU.

Der er brug for fælles europæiske løsninger på rigtig mange områder, og Danmark har faktisk stor indflydelse i EU vores størrelse taget i betragtning, men en lav valgdeltagelse kan være med til at svække de kommende danske medlemmers mandat i Europa-Parlamentet. Når det ikke er hele befolkningen, der har været med til at bestemme de politikere, der skal repræsentere Danmark i Europa, hvordan kan man så sikre sig, at man ikke får en skæv sammensætning? Hvordan kan de politikere tage ned til Europa-Parlamentet og sige, at de repræsenterer folket, hvis det kun er halvdelen, der har stemt?

Derfor vil vi hos Danske Byggecentre gerne opfordrer alle danskere, og i sær de unge, som historisk har den laveste valgdeltagelse, til at tage hen og stemme den 26. maj. Valget har stor betydning for os alle.

Af: Adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.
Torsdag 16. maj 2019
Alle bør stemme til EU-valget