LÆSERBREVE
Nedenfor:
Konsulenter har leveret materiale som Svend madsen ønskede
Luk op for udenlandsk arbejdskraft
handicap skygger for sygdom og dårligt helbred
Fejlfyldt udligningssystem skyld i mange kommuners økonomiske problemer
Konservative i Mariagerfjord: Et budget vi kan leve med
Lukning af Stjernen vil gå ud over Havbakkeskolen






Langt størstedelen af forældrene fra Skelund/Veddum området arbejder vest for området, og forældrene vil rent praktisk og økonomisk ikke have mulighed for at bruge Krible Bo som børnehave for deres børn. En omvej på 30-40 km om dagen og dermed også en ekstra 30 min
p
å transport vil praktisk talt ikke kunne lade sig gøre mht. børnehavens åbningstider og forældrene arbejdstider. Derudover vil det medfører en ekstra udgift på ca. 500 kr om måneden alene til brændstof og ekstra ca. 8.000 km om året for hvert eneste forældrepar.

 Vi har snakket med en del af forældrene til børn i Stjernen, og det er helt klart, at forældrene bliver nødsaget til at bruge børnehaver uden for Havbakkedistriktet (typisk i Hadsund), for overhovedet at kunne nå at aflevere og hente deres børn, når forældrene samtidig skal nå at passe deres arbejde. Vi frygter derfor, at størstedelen (måske næsten alle) af børnene vil ende i børnehaver i Hadsund.

Når børnene først kommer i børnehaver i Hadsund og de efterfølgende skal begynde i skole, så vil de naturligt følge deres venner fra børnehavene og dermed også starte i Hadsund Skole. Der-
med fjernes en v
æsentligt del af grundlaget for skolen i Havbakkedistriktet, og med et børnetal på ca. 15 pr. årgang fra Krible Bo, så kan vi frygte, at skolen ikke kan drives videre de kommende år.
argumenterne for at lukke Stjernen allerede fra november 2018 baseres i høj grad på, at børnetallet er lavt og den ikke økonomisk kan løbe rundt. Børnetallet er godt nok faldet de seneste år (ligesom over hele landet) og pt. er der ca. 20 børn i Stjernen, og det giver dermed også nogle økonomiske udfordringer.

B
ørnetallet er altid lavt lige efter sommerferien, hvor en del af børnene er startet i skolen. Men det stiger i løbet af året og prognoserne for børnetallet er gunstige.

  Der har været mange frustrationer blandt personalet i begge børnehaver, da man har været/er meget presset mht. til manglende personale. Sygemeldinger lægger pres på det faste personale, og dette skal der naturligvis tages hånd om. Bedre normering mht. pædagoger og /eller medhjælpere kunne lette presset.

Af: Rene Jensen, Veddum
    Johny Rasmussen, Veddum
Torsdag 13. septemebr 2018
Fredag 28. september 2018
Konservative i Mariagerfjord: Et budget vi kan leve med
Efter mange og lange forhandlinger, er der nu landet et bredt budget for 2019-2021 for  Mariagerfjord kommune.
 
Det er et budget, som vi på enkelt områder kunne ønske os anderledes, men også et budget, vi som Konservative,
kan leve med og som vi kan se rummer punkter med et tydeligt konservativt aftryk.
 
Vi havde gerne set, at vi kunne undgå skattestigninger og fundet pengene andre steder, men en skattestigning på
0,2% kan vi leve med.
 
Men, vi kan glæde os over, at en række sager, afspejler de emner, som Konservative gik til valg på, blandt andet:
 
- På børne- og familieområdet er der afsat penge til en ny børnehave i Hobro Nord, og der afsætter 200.000
kr. årligt i 3 år til en forsøgsordning, hvor forældrepar i krise kan få rådgivning. Formålet er, at forhindre en
skilsmisse eller gøre den mindre konfliktfyldt. Alternativt at mindske eller afhjælpe de personlige konsekven-
ser en skilsmisse eller et konfliktfyldt brud kan have for især børn og unge.
 
Familiernes trivsel er vital for os, og af stor betydning for kommunens vækst.
 
- Det er lykkedes at beholde Borgerservice i både Hobro og Hadsund, som specielt tilgodeser kommunens ældre. Endvidere beholdes Turistinformationen i Mariager, som er en vigtig informationskilde til såvel egne borgere, som vore mange turister.
 
- Vi gik til valg på, at kommunen skulle drives mere effektivt, og at vi ønskede at samle kommunens administration.
 
Det er lykkedes i den nuværende struktur at finde 8-10 mio. i besparelse på kommunens administrative funktioner, blandt andet ved at fokusere på bedre synergi, færre konsulenter, bedre indkøbsaftaler og færre medarbejdere i kommunens administration.
 
Herudover er det besluttet, at der i 1. kvartal 2019 skal træffes beslutning om, hvorvidt kommunens administration skal samles i et rådhus. Dette vil på længere sigt give mulighed for yderligere besparelser, blandt andet på drift og vedligehold, og bygninger, der falder uden for kommunens ejendomsstrategi i forhold til ejerskab, skal søges afhændet.
 
Det er med ligeledes med stor tilfredshed, at man har kunnet opnå de ønskede besparelser, på en måde, hvor det lykkedes at bibeholde nogle af kommunens kulturelle tilbud, herunder specielt Himmerlands Teater og Biografen i Hobro.
 
Konservative Mariagerfjord
Jens-Henrik Kirk

Tirsdag 2. oktober 2018
Byrådspolitikerne i hele Nordjylland knokler i denne tid for at få et fornuftigt budget skruet sammen. Og det er meget
store udfordringer, som de står overfor. Og det kommer til at gøre ondt mange steder, når de store besparelser
skal gennemføres.

En stor del af udfordringerne skyldes et fuldstændigt uigennemskueligt og fejlfyldt udligningssystem mellem
kommunerne. Politikerne på Christiansborg har ikke været deres opgaven voksen med at få moderniseret
udligningssystemet mellem rige og fattige kommuner, så det er en særdeles svær opgave at lave budgetter
i kommunerne. Beskeder om udligningsbeløb kommer alt for sent og langt inde i kommunernes budgetproces
og så er der beviseligt fejl i udligningssystemet. En af disse fejl har gennem de seneste år konkret betydet,
at nordjyske kommuner har fået kr. 231 mio. mindre end de har været berettiget til. Penge, som ville have
lunet og kunnet have været med til at sikre et acceptabelt serviceniveau i vores lokale institutioner.

Fejlen består konkret i, at staten har manglet en statistik for udlændinges uddannelsesbaggrund.
Det har medført, at 69 kommuner har fået udbetalt for lidt, mens nogle kommuner har fået
udbetalt mere end de har været berettiget til. Det groteske er, at det er de rige kommuner med et
højt skattegrundlag, som har fået for meget, mens det især er de fattige provinskommuner, som
har fået udbetalt for lidt.

Det er menneskeligt at fejle, og for mig ville det være fint, hvis regeringen erkendte fejlen og skyndte sig at få rettet op på fejlen hurtigst muligt. Det har regeringen ikke gjort, så den manglende udligning kunne være indregnet i de igangværende budgetforhandlinger. Socialdemokratiet vil gerne være med til at rette op på det og genopbygge en lille smule tillid til udligningssystemet ved at betale de ramte kommuner hurtigst muligt. Håbet er, at regeringen nu griber bolden og medvirker til det.

Men skal tilliden til udligningen mellem kommunerne genopbygges kræver det, at politikerne tager sig sammen, og hurtigst muligt får lavet et nyt udligningssystem, som sikrer, at der er råd til gode skoler, ældrepleje og handicaphjælp over hele landet. Som det er i dag er vi næsten der, hvor nogle kommuner har råd til guldvandhaner på plejehjemmene, mens andre kommuner knap har råd til at varme de kommunale institutioner op. Det er ikke acceptabelt.

Udligning mellem kommuner er i øvrigt et ret specielt politisk område. Her er det ikke så meget politisk tilhørsforhold, som bestemmer, hvad man kæmper for. Ofte er det geografisk tilhørsforhold, da politikere på Christiansborg selvfølgelig ønsker, at det går godt i det område, som de er valgt i.

Af: Per Husted, Hadsund, folketingsmedlem (S)

Cerebral parese (spastisk lammelse) er ikke en sygdom, det er en medfødt hjerneskade. Men mennesker med
cerebral parese bliver også syge og får behov for behandling af både fysiske og psykiske sygdomme ligesom
andre mennesker.

Desværre tyder en række undersøgelser på, at har man et handicap, kan det skygge for, at sygdomme og lidel-
ser bliver opdaget i tide. Og det sker, selvom mennesker med cerebral parese generelt er i hyppig kontakt med
sundhedsvæsenet. Men alligevel overses sygdomme, og de forebyggende sundhedstilbud bliver ikke brugt. Det
fører til forringet livskvalitet, dårligt helbred og i værste konsekvens en for tidlig død.

Spastikerforeningen opfordrer derfor sundhedsvæsenet til at sætte fokus på den åbenlyse og uretfærdige ulighed
 i sundheden.

Det skal blandt andet ske ved at gøre det obligatorisk, at alle, der bor i botilbud eller på anden vis får omfattende
støtte, årligt får et sundhedstjek. Og ved at sikre at mennesker med handicap bruger de forebyggende sundheds-
programmer.

Regionale ambulatorier skal følge op på voksne med cerebral parese, og endelig skal den kognitive side af cerebral parese gøres til en standardiseret del af det opfølgningsprogram, som i dag tilbydes i alle regioner.

Uligheden for mennesker med handicap i forhold til sundhed er et af vores sundhedssystems væsentligste udfordringer, og tiden er inde til løse den.

Af: Lone Møller, landsformand i Spastikerforeningen
fredag 5. oktober 2018
Nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at vi i august i år slog rekord i antallet af beskæftigede i Danmark.
Der er ca. 2.760.000 med lønmodtagerjob i Danmark, hvilket er et niveau højere end før finanskrisen.

Det er positivt at beskæftigelsesniveauet er så højt, men det vidner om, at vi snart når kapacitetsgrænsen
for dansk arbejdskraft. Derfor er det vigtigere end aldrig før, at politikerne på Christiansborg bliver enige
om at øge arbejdsudbuddet i Danmark.

Dette kunne f.eks. gøres ved at gøre det nemmere for erhvervslivet at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. -
Når vi nu har et så højt beskæftigelsesniveau i Danmark er det ærgerligt, at partierne på Christiansborg
ikke kan blive enige om, at føre den realpolitik, som er nødvendig for den danske økonomi og det danske
erhvervsliv.

Vi skal have nem adgang til udenlandsk arbejdskraft, for at fortsætte opsvinget så længe som muligt.

 Flere og flere virksomheder, især i byggebranchen, må sige nej tak til arbejde, fordi de mangler arbejds-
kraft for at følge med efterspørgslen. Regeringen kom i starten af oktober med forslag til at styrke rekrut-
teringen af udenlandsk arbejdskraft, og dermed arbejdsudbuddet, men bl.a. forslaget om at sænke beløbs-
grænsen for borgere, fra 12 udvalgte lande blev hurtigt skudt i sænk af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Alle erhvervsdrivende vil jo gerne tage de ordrer der er, og derfor er det da ikke sjovt at sige nej til arbejde gang på gang, fordi man ikke har den nødvendige arbejdskraft til rådighed. Det er jo ekstra penge direkte ned i statskassen, som man siger nej til.

Når politikerne ikke kan blive enige om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til erhvervslivet, så findes der andre metoder til at øge arbejdsudbuddet. Hos Danske Byggecentre er vi fortaler for skattelettelser, herunder topskattelettelser. Det vil give det arbejdende folk større lyst til at arbejde lidt mere, og dermed øge arbejdsudbuddet. Denne metode har der dog ikke været flertal for i den nuværende regeringsperiode.

Større reformer, der kan holde seniorerne længere på arbejdsmarkedet, når vi bliver ældre og ældre, kan også hjælpe med at øge arbejdsudbuddet, men det har der heller ikke kunne skaffes politisk flertal til. Politikerne må indse, at der ikke er nok danskere, man kan trække fra offentlig forsørgelse ud på arbejdsmarkedet for at indfri erhvervslivets efterspørgsel efter arbejdskraft. Der er brug for større reformer eller en nemmere adgang for udenlandsk arbejdskraft.

Vi er inde i en god tid for dansk økonomi i øjeblikket, det er lige præcis nu, der skal gøres noget for at øge arbejdsudbuddet og holde opsvinget kørende. Derfor er det ærgerligt, at nogle politikere ikke vil indse, at det er væksten samt virksomhedernes og medarbejdernes skattebetalinger, der skal betale den danske velfærd, som de så gerne vil dele ud af. De kan hverken blive enige om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, eller gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet, hvilke muligheder er der snart tilbage til et erhvervsliv, der skriger på arbejdskraft?

Af; Palle Thomsen, adm. direktør, Danske Byggecentre.
Luk op for udenlandsk arbejdskraft
Svend Madsen føler sig bekræftet i, at det økonomisk rationelle er at samle skole og børnehave i Als. Og
selvf
ølgelig er han tilfreds med det, for så har konsulenterne leveret det resultat, de blev bestilt til, og som
Svend Madsen allerede i for
året annoncerede!

Men kan det nu passe?

En ting springer i
øjnene; at man forventer at kunne sælge skolen i Skelund for 700.000 kr. mere end
skolen i Als! Det vil nok v
ære noget mere sandsynligt, at man kan få 10 mio. mere for skolen i Als, der
b
åde bygningsmæssigt, arealmæssigt, vedligeholdelsesmæssigt og mht. beliggenhed er meget mere
attraktiv.

En realistisk vurdering vil
ændre sammenligningen fuldstændigt. Så er det økonomiske rationale snarere
til gunst for det scenarie, hvor man samler 0.-6.
årgang i Skelund  og udskolingen samles i Hadsund.
Engangsudgiften er nogenlunde lige, og
årlig driftsbesparelse er 800.000 kr. større!

Ydermere kan man sp
ørge sig selv, om Als skole kan give et forsvarligt pædagogisk tilbud til en udskoling
p
å kun ét spor og med den økonomiske tildelingsmodel, man åbenbart ikke vil diskutere!

Nu er der alts
å lavet en økonomisk analyse efter Svend Madsens hoved, hvor han kunne have sparet konsulentudgiften og selv taget ansvaret!
Tilbage st
år at lave en pædagogisk analyse af muligheder og problemer i de enkelte scenarier med hensyn til tryghed, trivsel og læring for alle børn - også dem med særlige behov.

Desuden er der behov for en vurdering af hvor bredt et undervisningstilbud og hvor st
ærk en faglighed, man kan tilbyde overbygningen. Endelig bør man medtænke personalets arbejdsmiljø og hvordan man sikrer mulighederne for faglig sparring og udvikling.

N
år man sætter dette analysearbejde i værk, vil det være sagligt korrekt også at medtage den eksisterende struktur i analysen.

Af: Skelund Landsbyforening og Veddum Landsbylaug
Tirsdag 6. november 2018
Pinlig fejl af kommunens konsulenter

Kommunernes brug af konsulenter er et pinligt spild af penge, der oftest bare skyldes, at man har brug
for en str
åmand til de upopulære beslutninger.

Men rigtig pinligt er det, n
år konklusionerne enten er åbenlyst manipulerede eller totalt ugennemtænkte!

I analysen af Havbakkedistriktet, som skal bruges til at legitimere lukning af skolen i Skelund, er der en
åbenlys, men vigtig, fejl; nemlig at Skelund skole vurderes til at kunne sælges for en væsentlig højere
pris end Als skole.

Alle lokale kan gennemskue, at det er en absurd vurdering, men hvordan er den fremkommet?

Sl
år man op under Skats offentlige vurdering, kan man se, at Skelund skole er vurderet til 9.250.000 kr.,
mens Als skole er vurderet til 6.500.000 kr.

Konsulentfirmaet påstår at have set bygningerne og burde så vide, at det er helt urealistiske vurderinger,
som Skat jo ogs
å er berygtet for!

Men i analysen fremgår, at man har anlagt et forsigtigt skøn om, at bygningerne kan sælges for 25% af den offentlige vurdering. At man tager en fjerdedel af et absurd tal, gør det altså ikke mindre absurd, og et forsigtigt skøn, kan det i hvert fald ikke kaldes!

At bygge en politisk beslutning på analyser så pinligt inkompetente kan vist ikke forsvares!

Af: Skelund Landsbyforening og Veddum Landsbylaug
Fredag 16. november 2018
Havbakkeskolen Skelund