LÆSERBREVE
Nedenfor:
Hverken spastiker eller spasser - jeg er et menneske
Ny friskole byder Mariagerfjord Kommune op til dans
Køre mogens, hvad er magtens mening ?
Rumænien sæter sig for første gang i EU´s formandsstol.
EU debatteni skammekrogen ?
Uligheden i Danmark stiger og stiger

Det er helt afgørende, at vi får stoppet den store ulighed, hvis vi skal bevare sammenhængskraften i sam-
fundet.

I Aalborg har vi for eksempel fået 520 flere fattige børn på bare et år, så fem procent af kommunens børn
nu lever i fattigdom. Og de ti procent med de højeste indtægter tjener i dag syv gange mere end de ti pro-
cent, der har de mindste indtægter. For tyve år siden tjente de rigeste 4,3 gange mere end de fattigste.
Også i de øvrige kommuner i Nordjylland er forskellen mellem de rigeste og de fattigste blevet større.

Så selv om Danmark er et af de mest lige lande i verden, så stiger uligheden med foruroligende fart. Helt
galt står det til for de allerfattigste, som midt i velstandsfesten har fået færre penge mellem hænderne, end
de havde i 2010.

Uligheden stiger på grund af en række politiske valg og den udvikling vil vi advare imod. Vi vil gerne have, at vi
fortsat kan opbygge tillid til hinanden i stedet for at true tilliden, sådan som det sker i dag. Derfor råber Fag-
bevægelsens Hovedorganisation (FH) nu vagt i gevær. Udviklingen skal vendes, så almindelige lønmodtagere får større del i den værdi, de er med til at skabe. Uanset om vi taler om værdiskabelse i private produktions- og servicevirksomheder eller i den offentlige sektor, vi alle er så afhængige af i forhold til uddannelse, sundhed, tryghed og meget andet.

I fagbevægelsen har vi derfor foreslået politikerne at indføre et ulighedsstop. Et løfte til danskerne om, at politiske initiativer, som øger uligheden, skal modsvares af initiativer, som øger ligheden. Det markerer vi med uddeling af løbesedler i de større byer i Nordjylland i denne uge.

Vi er ikke imod, at nogle tjener flere penge end andre. Men vi mener, at de, som har mest, skal bidrage mere til fællesskabet. Det er den model, vi historisk set har valgt i Danmark. Og det er en god model. Vi omfordeler velstanden og investerer i hinanden, så vi skaber en holdbar vækst for alle.

Der skal træffes politiske beslutninger, som mindsker uligheden og øger velfærden i stedet for de senere års beslutninger, som har øget uligheden. For det er klart, at når man sænker skatten for de rigeste, og samtidig udhuler dagpengene og kontanthjælpen, så stiger uligheden.

Får vi ikke vendt udviklingen, risikerer vi at se folk gå på gaden og protestere i et omfang, der kan blive en trussel for demokratiet.

Vi skal have et arbejdsmarked med plads til alle med et sikkert arbejdsmiljø og ordentlige lønninger til alle faggrupper. Vi skal have et retfærdigt skattesystem og et velfungerende velfærds- og sundhedsvæsen.

Af: : Anna Kirsten Olesen (formand for LO Aalborg), Michael Bue Nielsen (formand for LO Vendsyssel), Søren Eriksen (formand for FTF Nordjylland) og Jytte Wester (næstformand for FTF Nordjylland)
Tirsdag 5. februar 2019
EU-debatten i skammekrogen?
Tiden flyver og d. 26 maj nærmer sig hurtigt. Hvad vil vi i Danmark? Mere EU, mindre EU, status quo eller helt ud af
EU. Uanset hvilken holdning man end måtte have om EU, så er det vigtigt at få debatten ude i landet, ikke bare på
tv-skærmen. Vi bliver alle påvirket af EU og vi har alle mulighed for at påvirke tilbage, med det kryds vi sætter.

Skal vi følge nye ungdommelige tendenser, som det nye paneuropæiske parti Volt, eller DF med MELD og FELD i
bagagen. Hvor er SF, Konservative, Venstre, socialdemokraterne, Radikale Venstre, enhedslisten, Alternativet eller
folkebevægelsen mod EU?

I stedet for at begynde med valgflæsk af den ene eller anden art, i sigte mod et endnu ikke udskrevet folketingsvalg,
var det så ikke en ide at de af skatteborgerne støttede partier, begyndte at arrangere debatter rundt om i landet. De-
batter om det valg som vi har en dato på. Lad os nu få EU på dagsordenen, så menig mand føler at de bliver inddra-
get og hørt. Lad os få offentlige debatter i alle kommuner, hvor kandidaternes holdninger bliver sat på prøve og hvor
vi borgere kan få mere end en side af sagen præsenteret. Hvor vi kan stille kritiske spørgsmål om de ting som er vig-
tige for os.

Jeg opfordrer alle partier og kandidater til aktivt at inddrage landet i hvad de mener og ønsker på vores vegne. Få EU-debatten ud af skammekrogen og ind i det offentlige rum.

Af: Martinus Markussen, modelsnedker, bestyrelses medlem Krifa Region Vestjylland
 
Søndag 10. februar 2019
Fra 1. januar 2019 og i løbet af første halvdel af året vil Rumænien for første gang siden landets tiltrædelse af
EU i 2007 varetage formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union. Dette vil også være det første for-
mandskab for en ny trio bestående af Rumænien, Finland og Kroatien.

I tråd med den nuværende trios program og med mottoet Samhørighed, en fælles europæisk værdi vil Ru-
mænien placere EU-borgeren i centrum for sine prioriteringer. Bidrag fra borgerne vil blive indarbejdet i for-
mandskabets dagsorden som en måde at tilføje relevans og legitimitet og øge kontinuiteten i Rådets priori-
teter. Det rumænske formandskab vil prioritere EU's rolle inden for samhørighed med fokus på alle dens
dimensioner: økonomisk, social og politisk samhørighed. Med udgangspunkt i dette koncept er prioriteterne
for det rumænske formandskab inddelt i fire søjler: -

Et Europa med konvergens: vækst, samhørighed, konkurrenceevne, konnektivitet med det formål at medvirke til
at sikre større konvergens og samhørighed i Europa med en passende balance mellem vækst- og konvergens-
politikker i EU og øge konkurrenceevnen på globalt plan. -

Et mere sikkert Europa med det formål at beskytte borgernes virksomheder og offentlige institutioner, der står
over for nye sikkerhedsudfordringer, herunder i det virtuelle rum, og øge EU's modstandsdygtighed over for cyberangreb, men også øge beskyttelsen mod terrortrusler og forvalte migration gennem mere effektivt samarbejde med oprindelses- og transitlande. -

Europa som en stærk global aktør med det formål at fremme konsolidering af EU's forsvars- og sikkerhedskapacitet i tæt forbindelse med lignende NATO-processer. Et særligt kapitel vil blive afsat til at puste nyt liv i Sortehavssynergien, og formandskabet agter også at holde fokus på at fremme
gode relationer til sine naboer i det vestlige Balkan og Østpartnerskabet og bygge videre på det afgående østrigske formandskabs arbejde. -

Et Europa med fælles værdier med henblik på at sikre lige behandling af alle EU-borgere ved effektivt at bekæmpe racisme, intolerance, fremmedhad, populisme og antisemitisme og begrænse hadefulde udtalelser. Der vil især blive fokuseret på at fremme unges engagement i udformningen af et stærkt Europa, der bygger på fælles europæiske værdier.

Under det rumænske formandskab er der planlagt flere store arrangementer i det europæiske politiske liv: −

Der er Topmøde for stats- og regeringscheferne om Europas fremtid i Sibiu den 9. maj. − Valg til Europa-Parlamentet: 23.-26. maj 2019.

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) vil bidrage til det rumænske formandskabs prioriteter og på anmodning fremsætte politiske anbefalinger om følgende emner: − Det europæiske semester og samhørighedspolitikken - tilpasning af strukturreformer til langsigtede investeringer

Af: Jess V. Laursen, Skelund, regionsrådsmedlem i Region Nordjylland, Danske Regioners EU udvalg - CIVEX og ENVE i Bruxelles.


Tirsdag 12. februar 2019
Kære Mogens, hvad er magtens mening?
Åbent brev til borgmesteren

Jeg har altid haft stor respekt for folk, der stiller op til tillidsposter i samfundet, uanset om det er bestyrelsesposter
eller det er byråd eller folketing. Jeg har formodet, man stiller op fordi man er glad og stolt over sine medborgeres
tillid og fordi man har idealer og værdier, som man finder værd at kæmpe for.
Men det ryster mig, at disse idealer og værdier så hurtigt glemmes igen, når man er kommet i byrådet!
De garvede byrådsmedlemmer får hurtigt idealistiske nyvalgte mobbet på plads efter devisen: Hvor skal pengene
komme fra?
Men hvis I bare er sat der til at administrere nedskæringer og få husholdningsregnskabet til at gå op, kan I jo lige så
godt gå hjem og så overlade arbejdet til forvaltningerne. Det kan de gøre mere effektivt!

Hvad er det man ser ved et byrådsmøde? En nedskæring skal køres igennem. Et par lokalpolitikere får lov at rejse
sig og ytre deres modstand mod at netop deres område bliver ramt. Et par andre politikere, som ikke helt har glemt
deres værdier i forhold til at bevare liv i landdistrikterne ytrer måske deres støtte til modstanden, men bliver straks
skoset af borgmesteren, fordi de, efter sædvane, har stemt for budgettet, og ændringsforslaget koster måske
halvanden million ud af et budget på 762,5 mio. kr.
Det er simpelt hen ikke en rimelig demokratisk måde at forvalte sin mødeledelse på, når man betænker de forhand-
linger, der er gået forud om hvor meget kommuneskatten bør stige for at løse budgetproblemet fremover. Mange af de politikere, der efter sædvane stemte for det endelige budget, har i forhandlingerne argumenteret for at hæve kommuneskatten til 26,5% for at undgå hårde budgetbesparelser i de kommende år.

Af en artikel i Nordjyske 14/2 fremgår det, at den eventuelle budgetbesparelse ved lukningen af Havbakkeskolens Skelundafdeling skal bruges til at dække det underskud på skolen, der fremkommer pga. den skæve tildelingsmodel. Man fodrer altså hunden med sin egen hale i stedet for at påtage sig den sværere politiske, men gratis, opgave at ændre på den økonomiske balance mellem store og små skoler!

Men, Mogens, har du tænkt på, at hvis de byrådspolitikere, der er valgt i landdistrikter, danner en alliance mod centralisering og dermed undergravning af lokale institutioner, kan de sikre en mere retfærdig og balanceret udvikling af Mariagerfjord kommune, hvilket på lang sigt kan gavne hele kommunen. Prøv at lære af Jammerbugt kommune!

Af: Jan Thøgersen,Veddum
Lørdag 16. februar 2019
Friskolen i Skelund - Veddum er nu anmeldt til Undervisningsministeriet. Vi byder Mariagerfjord
Kommune op til dans.

Initiativgruppen bag den kommende friskole vil endnu en gang gerne tilbyde byrådet i Mariagerfjord
kommune et samarbejde omkring fremtiden for vores område. Vi har i skrivende stund nok elever til
t starte en friskole op, og derfor har vi anmeldt friskolen. I august 2020 åbner friskolen i Skelund -
Veddum. Vi appellerer derfor til byrådet i Mariagerfjord kommune og beder dem udsætte skolesam-
menlægningen til august 2020.

Samarbejdet mellem Mariagerfjord Kommune og Friskolen vil være til gavn for hele kommunen. Vi
kan nemlig se nogle udfordringer og temaer, vi ønsker at henlede byrådet og borgernes opmærk-
somhed på, inden der tages en endelig beslutning omkring tidspunktet for skolesammenlægningen
i Havbakkedistriktet, som friskolen ville kunne hjælpe med.

Det eneste vi ønsker er:

- At Mariagerfjord Kommune udsætter skolesammenlægningen til skoleåret 2020/2021, og at de sælger bygningerne til os til en fornuftig pris.

Til gengæld hjælper friskolen med:

- At løfte Havbakkeskolens pædagogiske og didaktiske virke.

- At løfte lokalområdets tiltrækningskraft for nytilflyttende til kommunen, med at skabe et supplerende og alsidigt skoletilbud.

- At Hallen i Skelund overlever.

- At spare kommunen for de unødvendige omkostninger ved at have tomme bygninger stående på ubestemt tid.

- At spare renovering og udbygning af Als skole og flytningen af Kriblebo til skolen i Als hurtigere kan effektueres og dermed hurtigere indhente besparelse til budgettet.

- At børn og familier slipper for den utryghed skolesammenlægningen allerede i 2019 vil bevirke.

Som borgmesteren i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V) i 2017 har udtalt:

"Friskoler tager jo ikke penge fra folkeskolen. De formår i høj grad at drive sig selv for færre penge, samtidigt med, at de betaler husleje i de bygninger, de bor i. Det gør folkeskolen jo ikke, (...) Min holdning er, at vi også kan agere fødselshjælpere for nye skoler. Give dem ordentlige købsforhold og også henstand på afdrag, hvis økonomien er stram i en opstartsperiode.

Vi har  intet ud af, at friskolerne smuldrer i vores landområder. (...) Når unge flytter på landet, så er det jo ikke for at få det samme som i byerne. De ønsker overskuelighed og nærhed, og det er skolerne med til at give dem, (...) Vi skal have friskoler og folkeskoler, som har det godt. Så vi har et reelt frit skolevalg." (<http://magasin.friskoler.dk/friskolen/25/17>)

Med håb om at spare penge er der landet over blevet lukket den ene mindre folkeskole efter den anden, eller de er blevet lagt sammen som store produktionslignende enheder. Som vi kunne læse på tv2's nyhedsside d. 13/2-19, har det dog ikke givet de ønskede besparelser, ej hellere bedre karaktergennemsnit. Man kan sådan set godt forstå teorien bag, I et almindeligt business perspektiv giver det jo god mening at forene kræfter og penge - at der kun er een administration, flere lærere med faglige profiler samlet samme sted, flere penge i form af tilskud etc. etc. - men man har glemt forældrene, som trods alt er ganske vigtige medspillere i deres børns trivsel. Forældrene føler sig længere og længere fra skolens hverdag, fra børnenes skoleverden og fra læreren, deres nærmeste samarbejdspartner i deres børns trivsel, uddannelse og hverdag.

Folkeskoler bliver produktionsenheder, hvor man skal have mest mulig "profit" ud af tingene med færrest mulige ressourcer. Flere børn gennem maskineriet med lavest muligt forbrug af ressourcer. Nu er det dog sådan, at børn og f. eks. ispindefabrikker ikke kan sammenlignes - det er bare ikke det samme at producere ispinde som at danne og uddanne børn.

I vores område ønsker vi en skole for og til livet.

Hvis Mariagerfjord kommune indgår i et frugtbart samarbejde med den kommende friskole i Skelund - Veddum, og dermed udsætter skolesammenlægning til august 2020, vil der være en række økonomiske besparelser i sigte.

Kommunen vil kunne spare en udbyggende renovering af skolen i Als, for at der vil kunne blive plads til alle elever på skolen. Denne renovering er en del af det budget, kommunen tidligere har fremlagt for skolesammenlægningen.

Vi kan ligeledes forstå, at kommunen ønsker, at børnehaven Kriblebo i Als om nogle år skal ligge på samme matrikel som skolen. Dette planlægges når børnetallet for området falder i tilstrækkelig grad. En kommende friskole, som kommer godt fra start, vil kunne tage en portion af eleverne i området, således at denne sammenlægning vil kunne gennemføres hurtigere - og dermed spare kommunen for driftsomkostninger på børnehaven Kriblebos nuværende placering.
Dertil vil kommunen kunne nyde godt af et hurtigt og nemt salg af skolebygningerne i Skelund til friskolen. Dette vil betyde, at kommunen ikke skal stå for driftsomkostninger af tomme bygninger.

Vi har derudover også en række pædagogiske og didaktiske bekymringer, vi mener, at et samarbejde mellem kommunen og den kommende friskole vil kunne imødekomme.
 
 I de kommende år vil klassekvotienten på den kommende skole i Als ligge på 30-33 elever pr. klasse. Det vil sandsynligvis betyde en forringelse af arbejdsvilkårene både for lærere og elever. Klassetrivslen vil falde drastisk, når læreren ikke vil kunne rumme alle børns faglige og sociale trivsel.

Ud over den sociale trivsel vil falde, vil også den faglige undervisningskvalitet falde. Det er ikke muligt didaktisk og pædagogisk at nå alle børn med een lærer til 33 elever på en tilfredsstillende måde.

Dertil mener vi, at det ville være det bedste for børnene i området at de ikke skal flytte matrikel fra Skelund til Als i 2019/2020, og tilbage fra Als til Skelund i 2020/2021. Det ville give en ro for børn og familier i området.

Slutteligt vil vi gerne pege på hvilken socioøkonomisk betydning, det har for området, at der er al denne her virak omkring skolesammenlægninger.

Hallen i Skelund står overfor en enorm udfordring, med at finde omtrent 100.000 kr. om året, når skolen i Skelund lukker. Så enorm, at det truer dens overlevelse.

Dertil gør al denne usikkerhed, at tiltrækningskraften for børnefamilier til kommunen svinder, boligpriserne falder og husene bliver sværere at sælge. Vi er ikke et sommerhusområde, som kan overleve på trods af skolelukning. Skelund og Veddum kan ikke sammenlignes med Øster Hurup.

Med venlig hilsen og invitation til et frugtbart samarbejde

På vegne af Initiativgruppen bag Skelund - Veddum Friskole
Adjunkt ved VIAUC Pædagoguddannelsen i Aarhus, Ida Anna Wolsgaard Johnson,  lærer og arbejdsmiljørepræsentant, Thit Wolsgaard Asmussen og regionsrådsmedlem Jess V. Laursen.

Mandag 25. februar 2019
Åbent brev til byrådet i Mariagerfjord Kommune:
Jeg er ikke spastiker - og da slet ikke spasser. Jeg er et menneske, der tænker og drømmer lige som dig og alle
andre. Men oveni har jeg cerebral parese (spastisk lammelse). Det er udfordrende, og det er besværligt, men det
er ikke det, der står forrest. 

Sådan føler og tænker langt de fleste mennesker, som har cerebral parese (CP). De er ikke spastikere, de har
cerebral parese. Mennesket først, derefter handicappet. Derfor bliver mange også stødt, når de i landsdækkende
TV ser sig selv omtalt ved skældsordet spasser.

Ord og sprogbrug betyder noget. Sprog kan tale dig op eller tale dig ned. Direktør eller spastiker. Ord sætter mær-
kater på os. Ord stigmatiserer eller normaliserer. I dag har ordet spastiker en negativ farvning, som gør, at rigtig
mange mennesker med cerebral parese ikke vil kaldes spastikere.

Vidste du, at næsten 80 procent af alle, der har cerebral parese, er gående, mens kun ca. 20 procent bruger køre-
stol? Nej vel. De ord, vi bruger, danner billeder i vores hoved - og ordet spastiker giver langt hen ad vejen de forker-
te billeder i forhold til den store brede gruppe, som har cerebral parese.

Når mennesker med cerebral parese ikke vil kaldes spastikere, så er det jo tåbeligt, at deres interesseorganisation hedder Spastikerforeningen. Det har vi taget konsekvensen af og skifter navn. Fremover hedder vi: CP Danmark - Landsforeningen for cerebral parese. 
Men vi vil fortsat det samme. Vi er og forbliver et stærkt fællesskab, som kæmper passioneret for at sikre mennesker med cerebral parese de bedst mulige livsvilkår.

Af Lone Møller, Landsformand i CP Danmark - Landsforeningen for cerebral parese
Torsdag 28. februar 2018
Hos Danske Byggecentre har vi kæmpet for at få indført et håndværkerfradrag, og bidraget til at Boligjobordningen
blev oprettet. Derfor ser vi meget positivt p
å Skatteminister Karsten Lauritzens nylige udtalelser om, at politiske
forhandlinger om at forbedre Boligjobordningen er lige p
å trapperne, hvor der samtidig er snak om at gøre ordnin-
gen mere fleksibel.

Som ordningen er i dag, kan man fradrage 12.200 kr. til gr
ønne håndværksydelser og 6.100 kr. til serviceudgifter
som f.eks. reng
øring. Det er rigtig positivt, at der nu er snak om en mere fleksibel ordning, hvor man kan sammen-
l
ægge beløbene, så man som borger selv kan vælge, om man vil bruge hele fradraget på håndværksydelser eller
serviceydelser.

Et mere gener
øst håndværkerfradrag vil i højere grad give et økonomisk incitament til danskerne om at udføre
gr
ønne renoveringer, som f.eks. at energirenovere deres hjem. Vi ved samtidig fra undersøgelser, at håndværker-
fradraget er et af de bedste midler mod at nedbringe sort arbejde, s
å forhandlingerne kan kun gå for langsomt, og
vi ser frem til at se, hvad det ender ud med.

Vi ser ogs
å gerne, at man kigger mod Sverige, hvor man kan få fradrag til mere generelle håndværksydelser ud over grønne tiltag, som den danske model er bygget op omkring i dag. Det vil i endnu højere grad være med til at nedbringe sort arbejde, og det vil være med til at give hele Danmarks boligbestand et generelt løft. Det er noget vi håber partierne vil bringe med til forhandlingsbordet.

Af: Palle Thomsen, adm. direkt
ør Danske Byggecentre.

Tirsdag 5. marts 2019