ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LÆSERBREVE
Af: Adm. direktør Palle Thomsen, Dansk Byggecentre.
I disse dage, hvor regeringen og myndighederne tager drastiske, dog nødvendige tiltag i forsøget på at forsinke
og mindske smitten af corona-virus i Danmark, vil vi i Danske Byggecentre gerne rose regeringen for at være
besindige i forhold til det aktive erhvervsliv

I en tid, hvor flere og flere andre funktioner er lukket ned, har byggebranchen en god mulighed for at holde gang
i de økonomiske hjul.

Det skyldes, blandet andet at mange aktiviteter foregår udendørs og at der er god mulighed for at efterleve myn-
dighedernes anbefalinger om afstand og skærpet hygiejne.

Byggeriet er som alle andre brancher afhængig af en stabil leverance af produkter, som kan omsættes og hol-
de forretningen kørende. I byggeriets tilfælde er produkterne byggematerialer, som bliver leveret af et af de dan-
ske byggecentre.

I de danske byggecentre har vi store butiksarealer hvor vi har god mulighed for at overholde myndighedernes anbefalinger. Derudover findes der et hav af drive-in haller, hvorfra det vil være muligt at betjene kunder stort set uden menneskelig kontakt. De har selvfølgelig også mulighed for at modtage ordrer elektronisk og leverer ofte direkte til byggepladserne og byggeriet. Og netop byggeriet, som spiller en nøglerolle i dansk økonomi, er meget afhængige af stabil leverance fra danske byggecentre.

i en tid hvor det private erhvervsliv kæmper med at holde forretningen oven vande og produktionen i gang, er det vigtigt at man fra politisk side ikke stopper den del af erhvervslivet som fortsat kan arbejde og producere. Her tænker jeg særligt på byggebranchen og alle relevante parter og leverandører.

Byggebranchen beskæftiger mange mennesker og står for en stor del af den samlede danske økonomi. En yderligere svækket byggebranche vil være som gift for den økonomiske situation.

Foruden corona-virus, slås byggebranchen med lange ventetider på byggesagsbehandlingen ude i kommunerne. Det er derfor vigtigt at kommunerne tager bestik af situationens alvor og arbejder behandlingstiderne i bund, så byggeriet ikke oplever unødig ventetid, der i sidste ende kan resultere i en forværring af den nuværende situation. Fra Danske Byggecentre er opfordringen klar:

Kære Kommuner, sørg nu for at holde byggesagsbehandlingen kørende, så vi i byggebranchen kan holde økonomien kørende.
Onsdag 18. marts 2020
Af: Jens Laurids Pedersen, formand for menighedsrådet i Als:
Med den udmeldte høringsfase i forbindelse med udvidelsen af Hadsund Renseanlæg vil Als Menighedsråd
gerne udtale f
ølgende:

Vi er i Menighedsr
ådet specielt optaget af udledningen af det rensede spildevand langs kysten - ca. 5 km.
fra Als kirke.

Als kirke er den
ældste bygning langs hele Østkysten fra Limfjorden til Mariager Fjord. Den spiller - og har
altid spillet en v
æsentlig rolle med sin mere end 800 års historie. Den er en bygning, som ud over at være et
religi
øst samlingssted også er et sted som både tidligere og nu opleves som et sømærke, for indsejlingen til
Mariager fjord. Dens kirket
årn knejser over kysten, og mange lystsejlere har rosende omtalt kirkens fine hvi-
de kontrast over for vandets skiftende farver.

Vi er i menighedsr
ådet bekymrede for, at netop kirkens helt særegne beliggenhed er på spil. Vil vi stadigvæk
om f
å kunne se kirken spejle sig i det blå vand, eller skal vi fremover se den som en kontrast til en brunlig la-
guneagtig algedyne?

I redeg
ørelsen argumenteres for, at der blot vil ske en forøgelse til Kattegat på 9,1 T Kvælstof om året. Men i
menighedsr
ådet hæfter vi os ved, at udledningen fra røret ved Als-Helberskov øges med 36,5 T kvælstof og 2
T Fosfor.

Det er muligt, at man teknisk set for Kattegat og Limfjorden som helhed oplever initiativet som en milj
ømæssig gevinst. Men man er nødt til at forholde sig til, at ulempen centreres et sted: Ved udløbet mellem Als og Helberskov. Tidligere har der været en mere spredt belastning - dækkende Limfjorden, Limfjordens udløb ved Hals Barre samt den sydlige del af Aalborg Bugt. Fortyndingen af spildevandet har derfor hidtil været meget større, end den vil være med det nye forslag.

Vi har de senere
år som beboere bemærket, at der allerede med den nuværende udledning har været en øget tendens til algevækst i varme somre. Vi frygter i menighedsrådet, at den udvikling vil forstærkes  -  for vi ser jo en markant øget overkoncentration af både kvælstof og fosfor, som følge af udvidelsen. På side 54 i Miljøkonsekvensrapporten skrives der direkte, at der vil være en middeloverkoncentration af kvælstof i en bræmme mod nord fra udledningen, og at den nord for Als vil nå helt ind til kysten. Der er altså en stærk øget risiko for en øget planktonproduktion ud for Als og endnu længere nordpå. Resultatet kan nemt blive den frygtede algelagune, som vi nævnte i indledningen.

Samtidig b
ør vi vel allerede nu fremtidssikre løsningen? Med stigende havtemperaturer, ændres modellerne for det maritime miljø i forbindelse med udledningen radikalt, og det bør allerede nu indtænkes i planerne.

Det er afg
ørende for os, at selve udledningen føres endnu længere ud, så den foregår på større vanddybde, og der dermed er større chance for bortledning og fortynding af spildevandet.

Menighedsr
ådet er helt enig i, at det samfundsmæssigt er en god beslutning at optimere rensningen af spildevandet ved at centrere det et sted. Men det er direkte udansk at løse et problem på andres bekostning, og det er det, vi føler, der vil ske, hvis man ikke flytter udledningspunktet ud på dybere vand.
Vi har som menighedsr
åd et ønske om, at man i forbindelse med udvidelsen af anlægget også forlænger ledningen, så udløbet flyttes ud til en vanddybde på min. 11m. så muligheden for, at spildevandet fortyndes og en øget gennemstrømning væsentligt forøges.

Forrentningen af omkostningen ved denne
ændring vil blive forsvindende lille, når man udligner det over de 11 000 000 m3 spildevand, der udledes årligt.

                        
Tirsdag 24. marts 2020
Læs nedenfor:
Håndværkerfradraget bør øges til 50.000 kr.
Menighedsråd frygter mere spildevand ud for Als
Byggeriet skal holdes i gang.
Torsdag 2. april 2020
Håndværkerfradraget bør øges til 50.000 kr.
Af Ole Draborg, direktør for Danske Malermestre
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen mener, at der skal gøres mere for at holde hånden under
danskernes job og arbejdspladser. Derfor foreslår han, at statslige investeringer i vejene, almene boliger
og havvindmøller fremrykkes. Det vil forhindre fyringer og konkurser, påpeger han.

Venstre mener, at der er brug for mere end de hjælpepakker, der i sidste uge gjorde, at kommuner og
regioner fik lov at sætte gang i bygge- og renoveringsarbejder på skoler og lignende. Regeringen vil for-
handle med samtlige partier og har også fremrykning af offentlige investeringer som et af værktøjerne
mod de økonomiske konsekvenser af coronakrisen.

Danske Malermestre har gentagne gange foreslået, at håndværkerfradraget bør øges for at hjælpe især de
små virksomheder.

Det er godt, at Venstre vil sætte gang i store anlægsprojekter, men det ville ramme de små og mellemstore
virksomheder mere effektivt, hvis håndværkerfradraget blev øget til 50.000 kroner. For det ville få de private
kunder, som har gode opsparinger, til at kontakte de små håndværksvirksomheder.

Danske Malermestre mener, at hvis håndværkerfradraget blev forhøjet til 50.000 kroner i de næste tre måneder, vil det afhjælpe nogle af de problemer, virksomhederne står med nu og her.

 Og så skal det naturligvis være, som håndværkerfradraget var i sin oprindelige form, hvor al vedligeholdelse og alle forbedringer, herunder selvfølgelig det indvendige malearbejde, var dækket af ordningen.
Søndag 5. april 2020
Af MF Anne Honoré Østergaard (V) Afbureaukratiseringsordfører og medlem af Folketingets Erhvervsudvalg.
Siden coronavirussen for alvor kom til Danmark, har vi oplevet et samlet og handlekraftigt Folketing, der har
arbejdet hurtigt for at holde hånden under danskernes sundhed og økonomi. Men der er stadig plads til for-
bedring. De økonomiske hjælpepakker er velmenende, men deres bureaukratiske udgangspunkt gør, at
mange ikke kan gøre brug af dem. 

Vi står midt i en ny krise, som kræver nye løsninger. Coronakrisen er først og fremmest en sundhedskrise,
men alt tyder på, at vi også står overfor en længerevarende økonomisk krise, som kan blive katastrofal. I
skrivende stund har mere end 66.000 personer meldt sig ledige siden d. 9. marts, og tallet forventes kun at
stige.

Selvom fyringer og konkurser er helt uundgåelige, så sår de voldsomme tal tvivl om regeringens hjælpepak-
ker. For hvorfor gør flere virksomheder ikke brug af hjælpepakkerne, så flere kan undgå ledighedskøen? Mit
bud er, at hjælpepakkerne er styret af for rigide regler, i en tid hvor der er brug for fleksibilitet.

Udover de offentlige ansatte, som udfører en kritisk funktion, så er der stadig en del privatansatte, som kan
arbejde. For når vi lukker samfundet, mister virksomhederne omsætning, og de må omlægge store dele af
deres forretning. Det skaber nye behov for virksomhederne, og nye roller for de ansatte. Nogen ansatte kan
eksempelvis godt arbejde lidt hjemmefra, en del detailbutikker har lukket deres butikker og er begyndt at sæl-
ge online, mens andre virksomheder skærer ned og har brug for færre arbejdstimer. Problemet er blot, at deres medarbejdere ikke må hjælpe til, hvis de er på lønkompensation.

Virksomhederne, der i forvejen er presset på økonomien, står altså med valget mellem to onder: skal de sende medarbejderne hjem og stoppe alt produktion, eller skal de betale for fuldtidslønninger i en tid med begrænset arbejde? Begge muligheder er ødelæggende for den enkelte virksomhed og den danske økonomi. Der er derfor akut brug for fleksibilitet i de eksisterende hjælpepakker.

Mange virksomheder forsøger at gøre hvad de kan for at overleve. Men de nuværende regler er simpelthen ikke fleksible nok til at hjælpe dem. Derfor er mange virksomheder nødt til at afskedige ansatte fremfor at sende dem hjem på lønkompensation.

Coronakrisen rammer os alle, men den rammer os forskelligt. Der er derfor behov for mere fleksibilitet i de eksisterende hjælpepakker, så virksomhederne får mulighed for at bruge en løsning der passer til deres behov. Der er behov for, at virksomheder delvist kan gøre brug af ordningerne, uden de behøver at lukke for alt aktivitet. Det er både relevant nu, og når vi i fremtiden gradvist skal åbne samfundet op igen. I Venstre appellerer vi til, at regeringen indkalder til forhandlinger, så vi kan hjælpe dem, der ikke bliver hjulpet godt nok i dag. Venstre er klar.