ERHVERV
På denne side: Rul ned

Er en krise på vej ? Et kig i krystalkuglen
Det går godt i bygge- og anlægsbranchen
35 ny arbejdspladser i Hobro udløste "Aktiv Prisen 2019"
26,8 procent af de unge i Mariagerfjord vælger en erhvervsuddannelse

MARIAGERFJORD: Interessen blandt de unge i 9. og 10. klasse for at søge en erhvervsuddannelse stiger mest i Nordjylland.

I 2017 søgte 22,4 procent af de unge nordjyder mod et håndværkerfag eller anden erhvervsuddannelse. Det tal steg i 2018 til 24,2 procent. På landsplan var tallet 19,4 procent.

Det oplyste formand for Erhvervsrådet i Mariagerfjord Kommune, Franz Cuculiza på foreningens generalforsamling.

Langt de fleste unge nordjyder søger dog fortsat mod de gymnasiale uddannelser, nemlig 70,2 procent.

Den politiske målsætning er, at 25 procent af eleverne skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 og mindst 30 procent i 2025, oplyste formanden.
 
Af statistikken, som blev fremlagt på generalforsamlingen, fremgår det, at 25,8 procent af de unge i Frederikshavn har valgt en erhvervsuddannelse i 2018, mens de tilsvarende tal for Morsø er 39,
Vesthimmerland 31,9, Thisted 29,5, Læsø 58,3 og Jammerbugt 25,8.

I Mariagerfjord er det 26,8 procent. En stigning fra 23,9 i 2017 og 19,7 i 2016.

I Aalborg vælger færrest unge en erhvervsuddannelse. Her ligger andelen på 18,2 procent, mens den i Rebild ligger på 22, Hjørring på 23 og i Brønderslev på 24,4 procent, blev det oplyst

Franz Cuculiza
MARIAGERFJORD: I forbindelse med Mariagerfjord Erhvervråds generalforsamling blev vinderen af årets "Aktiv Prisen" fundet ved afstemning blandt de 85 deltagere i generalforsamlingen.

Vinder blev Gert Hansen fra BEWi Synbra.

BEWi Synbra har flyttet fabrikken fra Saaby til Hobro, og i den forbindelse er der skabt 35 ny arbejdspladser i Hobro. Endvidere har de 35 arbejdspladser skabt mulighed for, at ufaglærte fra lokalområdet har fået arbejde/kommet ind på arbejdsmarkedet. Gert Hansen har faciliteret denne proces og sørget for, at alle nye medarbejdere har fået en god start på deres BEWi arbejdsliv.

Med Aktiv Prisen 2019 følger en præmie til en værdi af 10.000 kr., bestående af en Aktiv Prisens statuette, som er designet af Mariagerfjord Erhvervsråd og udarbejdet af kunstneren Finn Midtsorgen samt en kontantpræmie.

Tidligere vindere af Erhvervsrådets "Aktiv Prisen":

2018 - Beierholm
2017 - PowerCon A/S
2015 - BM Byggeindustri
2014 - DAVA Foods (Tidligere Hedegaard Foods A/S)
2013 - Vebbestrup Flødeis
2012 - Hobro I.K.
2011 - Eurowind Energy A/S
2010 - Akzo Nobel

Gert hansen med sin Aktiv Pris 2019
HELE LANDET: Omsætningen i bygge- og anlægsbrancherne udgjorde i 4. kvartal 2018 i alt 76,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 9,2 procent i forhold til 4. kvartal 2017. Samtidig er beskæftigelsen steget i 1. kvartal 2019.

Ifølge Danmarks Statistik var der i 1. kvartal 2019 176.200 beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er den højeste byggebeskæftigelse i 11 år, men Dansk Byggeri forventer en udfladning i byggebeskæftigelsen senere på året.

- Den kvartalsvise byggebeskæftigelse - populært kaldet byggeriets "kongetal" - befinder sig nu på det højeste niveau i 11 år. Samtidig er der en mere flad udvikling i horisonten, fordi ejerlejlighedsmarkedet nærmer sig et mætningspunkt, og der er færre vej- og baneprojekter at regne på, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

- Ganske vist er sæsonudsvingene blevet mindsket i de senere år - både på grund af generel stor travlhed året rundt og på grund af nye totalinddækningsmetoder - men selvfølgelig har det fortsat betydning, om det er en hård eller mild vinter. Og den milde vinter 2019 medvirker til et meget flot facit for byggebeskæftigelsen fra årets start, siger Bo Sandberg
.



Fordelt på arbejdets art genererede nybyggeri og tilbygning den største omsætning på 33,9 milliarder kr., hvilket er 13,4 procent mere end 4. kvartal 2017. Reparation og vedligeholdelse genererede en omsætning på 26 milliarder kr., mens anlægsvirksomhed genererede en omsætning på 13,5 milliarder kr.

Byggeentreprenørerne omsatte i 4. kvartal 2018 for 24,4 milliarder kr. mod 20,9 milliarder kr. i samme kvartal i 2017.
Anlægsentreprenørerne omsatte i 1. kvartal 2018 for 11,5 milliarder kr. mod 9 milliarder kr. i 1. kvartal 2017. Ifølge erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri er der 3 årsager til den fortsat flotte vækst i bygge- og anlægsbeskæftigelsen.

- For det første er der helt reelt fortsat høj aktivitet blandt andet på renoveringsområdet og med færdiggørelsen af superhospitalerne. For det andet medvirker den milde vinter til en ekstra høj beskæftigelse. Og for det tredje, er der en tendens til, at selv de virksomheder, der ikke har så meget at lave, vælger at holde på medarbejderne længst muligt, siger cheføkonom Bo Sandberg.

Efter 5 år med en gennemsnitlig årlig beskæftigelsesvækst på mellem 3,5 og 4 procent, forventer Dansk Byggeri i sin seneste prognose fra marts 2019 en mere moderat jobvækst på 1,7 procent, svarende til knap 3.000 nye job, som samlet facit for byggeriet i 2019.

MARIAGERFJORD: Medlemmerne af Mariagerfjord Erhvervsråd inviteres mandag 17. juni til at få et kig i krystalkuglen om, hvornår den næste samfundsmæssige krise opstår.

Erhvervsrådet har blandt andre allieret sig med Anders Høyer, der har en fortid i Finansministeriet og som i dag er cheføkonom i Sparekassen Kronjylland. Han vil komme med et bud på fremtidens økonomiske udfordringer.

Hvornår den næste samfundsmæssige krise kommer, og hvad der udløser den, er der ingen, der med sikkerhed kan forudsige. Men er der nogle samfundsmæssige tendenser, som en virksomhed med fordel kan se og bruge, for at stå bedre imod mod en fremtidsmæssige krise frem for blot at vente på, at fremtiden ruller ind over en ? Det er blandt andet det, mødet drejer sig om.

Ud over Anders Høyer har Erhvervsrådet inviteret Claus Hein fra Erhvervshus Nordjylland der vil for tælle om deres program Early Warning.

Tilmelding til mødet, der er berammet til at vare et par timer mellem kl. 15 og 17, skal ske senest 12. juni kl. 11.
HELE LANDET: - Hvis der skal være råd til den velfærd, der bliver lovet i valgkampen, er der brug for større fokus på erhvervslivets vilkår, så der kan tjenes penge til alle de gaver, politikerne deler ud af i øjeblikket.

Det siger Palle Thomsen, der er direktør i Danske Byggecentre

- Det er de private virksomheder, der finansierer den danske velfærd, så det er ubegribeligt, at politikerne ikke har mere fokus på at forbedre vilkårene, for dem der tjener pengene. Nu så vi senest Socialdemokratiet der ville finansiere dele af deres velfærdsudspil ved at sende en række ekstraregninger ud til erhvervslivet. Hvis man bliver ved med at hæve omkostningerne for at drive virksomhed i Danmark, så vil der blive færre og færre, der kan sikre arbejdspladser og indtægter til den danske velfærd, siger direktøren.

- Erhvervslivet i Danmark skriger på arbejdskraft, men det er der desværre ikke meget fokus på i valgkampen. Ifølge tal fra Danmarks Statistik har 22 % af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen i april 2019 måtte sige nej til arbejde pga. mangel på arbejdskraft. Det tal er på 18 % for serviceerhvervene i april 2019, og ca. hver tiende industrivirksomhed angiver mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning, siger han

- Det er virkelig mange virksomheder, der ser mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning, og det er helt utroligt, at der ikke er mere fokus på det i valgkampen. Prøv at tænke hvor mange flere penge alle de virksomheder kunne tjene til velfærdssamfundet, hvis blot de havde nemmere adgang til arbejdskraft, fortsætter Palle Thomsen.

 - Som reglerne er i dag, skal en udenlandsk medarbejder, fra et ikke-EU-land tjene cirka 418.000 kr. om året, for at vedkommende kan få en arbejdstilladelse. Det er ca. 35.000 om måneden og væsentligt mere end gennemsnitsdanskeren anno 2018, der ifølge Danmarks Statistik havde en indkomst før skat på 320.040 kr. årligt. Det er altså rimeligt tydeligt, at som reglerne er i dag, er det umuligt for de danske virksomheder at hente rentabel arbejdskraft udenfor EU til mange af de jobs, der er så hårdt brug for, i bl.a. servicefagene, i byggeriet og i industrien.

Regeringen har tidligere prøvet at sænke beløbsgrænsen til både 330.000 kr. og 350.000 kr. men er begge gange blevet nedstemt af Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet med den begrundelse, at de jobs skal gå til danskerne fremfor udenlandsk arbejdskraft, siger palle Thomsen.

 - Det ville da være rart, hvis vi havde uendeligt arbejdsudbud i Danmark, men sådan hænger det bare ikke sammen. Mange af de kvalifikationer, virksomhederne har brug for, har vi ikke nok af i Danmark. Vi skal selvfølgelig bestræbe os på at uddanne og dygtiggøre vores arbejdsstyrke, men det er altså ikke noget, man bare gør fra den ene dag til den anden, så indtil vi har uddannet danske medarbejdere med de rigtige kvalifikationer, er vi nødt til at tiltrække medarbejdere fra udlandet for at sikre fortsat vækst, siger Palle Thomsen.

- Når der ikke er et flertal for at gøre det nemmere for de danske virksomheder at hente udenlandsk arbejdskraft, så kunne en sænkelse af skatten give danskerne et lidt større incitament til at yde lidt ekstra og dermed øge arbejdsudbuddet, siger direktør Palle Thomsen.

Direktør Palle Thomsen:
Direktør Palle Thomsen